iPhone 6 skaber smuglermarked

Der har altid været køer, når Apple har sendt en ny iPhone på gaden, men det er ikke altid for ens egen skyld

iPhone 6 skaber smuglermarked

I kender sikkert billederne af de alenlange køer omkring Apples butikker, der går hele vejen ned ad gaden så langt øjet rækker. Der er folk, der har ventet i kø i flere dage for at få fingrene i et eksemplar af det nyeste nye, men det er ikke altid for selv at få fat i sin egen.

Nogle vælger at vente i kø eller tage til udlandet for at få fat i et eksemplar af den nye iPhone 6, kun for så at sælge den videre, når man kommer hjem med den.

Læs også: Apple: Så godt sælger iPhone 6

Det er der flere eksempler på herhjemme, blandt andet er der flere iPhone 6-modeller på dba.dk lige nu, hvor en iPhone 6 er blevet hentet i Tyskland eller i London, og som så bliver solgt for omkring 2000 kroner mere end den koster hos Apple selv.

Heather Whites billede af køen på 5th Avenue i New York

En plads i køen koster – hele vejen fra Kina

I USA ser man ofte disse lange køer, der snor sig hele vejen om butikken med de nye telefoner, og også i år med iPhone 6 er der mange af dem, men folkene i de køer er ofte kinesere, som er i landet ulovligt.

De er blevet betalt af folk fra hjemlandet for at stå i kø foran butikkerne, så de mere velstående kinesere hjemme i Kina kan få fingrene i en iPhone 6 – de er nemlig ikke blevet godkendt der, og derfor kan de ikke købes i Kina foreløbig.

Læs også: Fredagshumor: Første iPhone 6 nær smadret på et splitsekund

Det er en lukrativ forretning for fattige, illegale kinesere, da telefonernes pris kan være op mod 4 gange så stor som den originale købspris. Det er ikke den pris, de selv får for at stå i kø, men mellemmænd betaler dem pr. telefon, de har hentet.

Heather White skriver for Huffington Post, at omkring 90 procent af folkene i kø til en ny iPhone 6 var kinesere, som ikke var turister eller kinesiske amerikanere, og flere kinesere i køen bekræftede over for hende, at de var der for at hente iPhone 6-telefoner, der skulle sælges videre i Kina.

Hurtige og gode penge

De kinesiske immigranter, der er ulovligt i USA, har ofte meget lav indkomst og taler dårligt engelsk, hvis de kan sproget. Den lave løn til daglig er grunden til, at de er villige til at vente i køen og tjene nogle hurtige penge.

Læs også: iPhone 6 eller 6 Plus – hvilken type er du?

Det er også grunden til, at der flere steder i USA er opstået slagsmål blandt disse kinesere, der gerne forsøger at komme igennem køen flere gange. På trods af Apples forbud mod mere end 2 telefoner, så lykkes det mange at komme igennem de lange køer flere gange, og jo flere gange man kan komme igennem, jo flere penge kan man tjene. Derfor er pladsen så vigtig, at den er værd at slås for.

Heldigvis er der i Danmark ikke samme incitament for at stå i kø i flere døgn for at sende iPhones til Kina, men det afholder altså ikke folk fra at øjne nogle let tjente penge.

iPhone 6 og iPhone 6 Plus kan købes i Danmark fra fredag den 26. september, og flere butikker holder midnatsåbent natten mellem torsdag og fredag.

Klik her for at få den bedste pris på iPhone 6.

Flere nyheder om emnet

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 23/9/2014 blev fortællingen ført videre med en ny vinkel på temaet Apple viser iPhone 6 frem med Fallon og Timberlake – Det videre forløb i sagen finder du her. Seneste nyheder om iPhone kan du læse her..