iPhone 6s får samme stærke aluminium som Apple Watch

Når den næste iPhone 6s bliver en realitet, henter Apple flere designelementer fra Apple Watch - blandt andet det hårdføre aluminium til konstruktionen.

iPhone 6s får samme stærke aluminium som Apple Watch

Den næste iPhone kan meget vel blive udstyret med bomstærkt aluminium, som Apple henter fra det modstandsdygtige Apple Watch.

Læs også: iPhone 6s og iPhone 6s Plus får topspecifikationer

Sådan lyder det fra den velinformerede analytiker, Ming-Chi Kuo, fra KGI Securities i et blogindlæg. Her mener han at vide, at Apple vælger at gøre brug af en metalkonstruktion af aluminium, men ikke en hvilken som helst slags.

Apple benytter i Watch en såkaldt 7000 series-aluminiumslegering, som består af zink og som giver den højeste styrke inden for legeringer af aluminium. Apple hævder i forbindelse med Apple Watch, at legeringen er 60 % stærkere end de fleste andre slags aluminium. Netop denne type aluminium vælger Apple ifølge kilden at føre videre til iPhone 6s og den tilhørende 6s Plus.

Læs også: iOS 9 lader dig blokere reklamer og popups

De første tests af holdbarheden for Apple Watch viser da også, at der er noget om snakken. Uret kan således både modstå at blive tabt på gulvet op til flere gange i træk og blive trådt på uden at der kommer en skræmme i aluminiummet.

Det bør derfor også være en væsentlig mere holdbar iPhone 6s, der kommer ud af dette tiltag, så Apple kan undgå endnu en bendgate med bøjelige iPhones.

Force Touch øger tykkelsen en anelse

Det er allerede vidst, at Apple vælger at implementere Force Touch-teknologien – også hentet fra Apple Watch – i iPhone 6s, som registrerer hvor hårdt, du presser på skærmen. Deraf kan forskellige typer af handlinger i styresystemet udføres.

Læs også: Apple WWDC: Her er nyhederne

Den ekstra teknologi i skærmpanelet fører dog en minimalt tykkere iPhone med sig. Hvis kilden viser sig at have ret, vil iPhone 6s blive 0,2 mm tykkere, men også i højden bliver den 0,15 mm større. Det er dog næppe noget, der er til at opdage ved første øjekast.

Svagt justerede farver

Sidst, men ikke mindst, foretager Apple ifølge analytikeren mindre ændringer ved farverne til iPhone 6s. Guldudgaven får en mere gullig farve, mens den grå bliver mørkere.

Samme person gav sidste måned til kende, at Apple går med planer om at lave en farvevariant i rosaguld. Om det blot er en ”normal” farve som de to øvrige eller en 18 karat guldbelagt som tilfældet er med Apple Watch, melder historien endnu intet om.

Apple ventes traditionen tro at løfte sløret for iPhone 6s og 6s Plus i løbet af september måned til en såkaldt specialevent.

Fortællingen fortsætter

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. mobilsiden fortsatte fortællingen. 9/6/2015 kom der nyt i sagen med en artikel der omhandler Se om din iPhone, iPad og iPod får iOS 9-opdateringen – Den videre beretning kan læses her. Se også seneste nyt om emnet ved at trykke her..