iPhone 7 får farven deep blue i stedet for space grey

Apple står til at skrotte den velkendte farve 'space grey' i den kommende iPhone 7. I stedet kan du se frem til 'deep blue', lyder nyt rygte.

iPhone 7 får farven deep blue i stedet for space grey

Siden iPhone 5s, der har 2,5 år på bagen, har Apple tilbudt farven ’space grey’ – med andre ord en ganske almindelig grå farve. iPhone 6s Plus kan dog meget vel være den sidste iPhone med den farve.

Den japanske hjemmeside macotakara har ifølge ’pålidelige, kinesiske leverandører’ hørt forlydender om, at Apple skifter space grey ud med farven deep blue. De tre resterende farver, sølv, guld og rosaguld, vil der til gengæld ikke blive ændret ved, lyder det.

Læs også: Sådan kan iPhone 7 og iPhone 7 Pro komme til at se ud

I forvejen er der ret små forskelle i nuancen mellem farven sølv og space grey på Apples produkter, så det er formentligt ikke helt usandsynligt, at Apple finder på en ny og frisk farve – måske inspireret fra den blå farve, som Apple introducerede med de farverige iPod touch sidste år.

Apple har adskillige nuancer af space grey. Måske er det snart slut.

Et kig på Apples tidligere produkter med farven space greay viser også ganske tydeligt, at producenten ikke helt har kunne nå til enighed med sig selv om hvilken nuance af grå der skal bruges.

Mens iPhone 6 (Plus), 6s (Plus), iPad mini 4, Air 2 og Pro har en lys nuance af grå, der minder om sølvvarianten, er der andre produkter som iPhone 5s, iPad mini 2, Air, iPod touch og Apple Watch, der har en meget mørkere grå farve, men stadig kaldet space grey. Tag blot et kig på denne tråd på hjemmesiden Reddit, hvor de mange grå nuancer af space grey er illustreret.

Læs også: Ny salgsrekord med iPhone 7 lurer under overfladen

Et skift til en ny farve, som vil stoppe brugen af de inkonsistente nuancer af space grey, vil derfor give god mening. Spørgsmålet er så blot hvilken nuance og tone den blå farve får.

Den japanske hjemmeside har vedhæftet et billede af en blå iPhone, der muligvis viser den nye farve frem. I så fald bliver iPhone 7 i deep blue – som navnet indikerer – noget mørkere blå end den blå farve, som Apple allerede tilbyder med iPod touch.

Fortællingen fortsætter

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. mobilsiden fulgte op på sagen. 8/6/2016 kørte vi et indlæg om Sådan kan iPhone 7 og iPhone 7 Pro komme til at se ud – Næste artikel om temaet finder du her. De seneste nyheder om temaet kan du læse her.