Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone 7s kan blive den første iPhone med OLED-skærm

iPhone 7s kan blive den første iPhone med OLED-skærm

En iPhone med OLED-skærmteknologien kan allerede blive en realitet næste år, når iPhone 7s lanceres, lyder det fra mediet Nikkei.

Foto: Sean Gallup | Getty Images

Sidste år forlød det, at Apple først ville foretage et skift fra LCD- til OLED-skærmteknologien i iPhones i 2018, mens Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo forudsagde, at det ville ske et år senere. Skiftet behøver dog slet ikke at være så langt ude i fremtiden.

Den velrenommerede japanske teknologinyhedsside Nikkei rapporterer nu, at Apple allerede vil gøre brug af en OLED-skærm i iPhone 7s, som ventes at blive lanceret næste efterår - altså om godt og vel halvandet års tid.

Læs også: Sådan kan iPhone 7 se ud uden 3.5 mm jackstik

Oplysningerne kommer næsten samtidig med, at Samsung Display ifølge avisen BusinessKorea har foretaget en kæmpeinvestering i den nuværende produktion af OLED-skærme kendt under navnet Super AMOLED. Investeringen lyder på intet mindre end 2,2 mia. kroner og vil muliggøre en forøgelse af produktionen fra 15.000 stykker af de såkaldte ”mother glass” til 30.000 styk om måneden.

Et mother glass er det største stykke glas, man kan fremstille, uden det går i stykker af sin egen vægt, og disse store stykker bruges til at producere hundredevis af mindre stykker i smartphonestørrelse til skærmpanelerne.

Læs også: Rygte: iPhone 7 bliver hyperminimalistisk

Spekulationerne går i den forbindelse på, om investeringen er sket som følge af et øget behov for OLED-skærme til Apple, som allerede benytter disse til Apple Watch.

Der er foruden Samsung skarp konkurrence i produktionen af OLED-skærme, hvor også LG Display og Japan Display Inc har vist interesse for at producere OLED-skærme for en fremtidig iPhone. En aftale til en værdi af 81 mio. kroner mellem Samsung Display, LG Display og Apple skulle angiveligt være under opsejling.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies