iPhone 8 kan blive lanceret allerede i næste måned

Ifølge en analytiker fra amerikanske JPMorgan vil iPhone 8 med “høj sandsynlighed” blive lanceret i næste måned ved WWDC.

iPhone 8 kan blive lanceret allerede i næste måned

Der er tårnhøje forventninger til den kommende iPhone 8, og alt fra edge-to-edge display til dual-kamera har floreret på rygtebørsen.

Én af de ting, vi dog er næsten sikre på er, at den vil blive lanceret til efteråret – men måske skal vi også her lægge forventningerne om.

Såfremt man skal tro en analytiker fra JPMorgan, så kunne vi meget vel få præsenteret iPhone 8 allerede i næste måned ved WWDC, samtidigt med lanceringen iOS 11.

Se også: Billeder og skitser af iPhone 8 viser det nye design frem

Ifølge 9to5Mac beretter JPMorgan-analytikeren det som, at der er en “høj sandsynlighed” for at, den næste iPhone vil blive præsenteret i juni ved WWDC. Angiveligt skulle det være for at tease og skabe begejstring hos potentielle købere, før den lander endeligt på butikshylderne til efteråret.

Selvom vi de seneste år har været vant til at se en ny iPhone-topmodel præsenteret i efteråret, så ville en sommer-lancering dog ikke været helt uhørt. Apple gjorde faktisk netop dette senest med præsentationen af iPhone 4.

Det ville dog alligevel være en stor overraskelse, såfremt Apple rent faktisk vælger at offentliggøre iPhone 8 til WWDC, men vi vil følge eventet med spænding.

Se denne: Første iPhone 8 benchmarks tyder på formidabel ydelse

Hvad tænker du? Vil Apple overraske og præsentere den nye iPhone i næste måned, eller får vi den først at se til september som forventet? Smid endelig en kommentar i feltet herunder.

Opfølgning på sagen

Emnet er stadig relevant. mobilsiden fortsatte historien. 2/5/2017 kom der nyt i sagen med en vinkel omkring Billeder og skitser af iPhone 8 viser det nye design fremKlik her og læs artiklen.. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om iPhone..