Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone advarer om jordskælv

iPhone advarer om jordskælv

Seneste betaversion af iOS 5 afslører nyt advarselssystem.

I den seneste beta version af iOS 5 har Apple inkluderet en ny hidtil ubeskrevet feature. Den nye feature er muligvis et såkaldt ”early warning system” (hurtigt advarselssystem) til advarsel omkring jordskælv i Japan.

Gemt i koden til iOS er der nemlig flere referencer til netop sådan et system. Det skriver 9to5mac.com

Japan har verdens mest avancerede jordskælvs-advarselssystem, som blev introduceret i 2007. Systemet består af mere end 1000 sensorer, der automatisk opdager og lokaliserer et jordskælvs epicenter. Systemet udsender ved jordskælv lynhurtigt en automatisk besked til flere andre automatiserede systemer, som udfører nedlukning af forskellige systemet.

Bland andet sørger advarselssystemet for at lukke atomkraftværker ned, alle elevatorer stopper ved nærmeste etage, advarsler kører automatisk ved større offentlige steder såsom shoppingcentre og advarsler afbryder TV og radio.

Visse mobiltelefoner er også koblet på systemet, og de vil afgive en advarsel ved jordskælv. Nu ser det også ud til at iPhone får denne feature indbygget.

Advarselssystemet ved jordskælv giver op til 10-30 sekunders responstid. De farlige bølge fra jordskælv bevæger sig nemlig relativ langsom gennem jorden, hvilket giver systemet nogle kritiske sekunder til at advare Japans befolkning før et jordskælv rammer..

Kilde: 9to5mac.com

Screenscapture fra 9to5mac.com
Screenscapture fra 9to5mac.com
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies