Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone applikation klar fra Just Eat

iPhone applikation klar fra Just Eat

Take-away formidleren, Just Eat, er klar med en iPhone applikation, der gør du kan bestille mad direkte på mobilen.

Just Eat, som er formidler af fastfood-/take away restauranter, har netop lanceret en iPhone-applikation i Danmark, som efter få dage har vist sig at være en succes.

På blot tre dage er applikationen downloadet 5.308 gange i Apples App Store, hvilket har resulteret i en førsteplads blandt mad-applikationer blandt andet foran McDonald’s og Frøken Jensen.

 - ”Vi formidler næsten en million måltider hver måned. Online. Og Just Eat handler netop om at gøre take away nemt tilgængeligt. Så det er et helt naturligt skridt for os også at være til stede med en app. At den er blevet modtaget så positivt viser, at vi igen har fat i det rigtige,” siger Mads Eriksen, direktør i Just Eat.

Det danske marked er første stop for applikationen, som hvis det går efter planen skal ud til resten af verden.

 - ”Dette er version 1.0, og vi vil fortsat udvikle vores applikation. Og så lover vi, at der snart kommer en udgave til alle Android-brugere,” slutter Mads Eriksen.

Du kan downloade Just-Eat.dk gratis i Apples App Store.

iPhone applikationen fra Just-Eat.dk
iPhone applikationen fra Just-Eat.dk
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies