iPhone-brugere spiller mest på telefonen

Nye tal fra analysefirmaet Nielsen i USA viser, at 64 procent af alle mobilejere spiller på deres telefon, og de mest aktive er iPhone-ejerne.

iPhone-brugere spiller mest på telefonen

Analysefirmaet Nielsen har undersøgt den amerikanske befolknings mobilvaner, og undersøgelsen viser, at 64 procent af amerikanerne benytter deres mobiltelefon til at spille på. Forrige år var samme tal 61 procent.

Tallene viser også, at det klart er de amerikanske iPhone-ejere, som er de mest aktive ‘gamere´. I gennemsnit bruger iPhone-ejerne 14,7 timer om måneden på at spille på telefonen – hvilket svarer til næsten en halv time om dagen. Til sammenligning viser tallene, at Android-ejerne kun tilbringer omkring 9,3 timer om måneden på spil.

Overraskende nok viste undersøgelsen også, at kun 56 procent af de adspurgte brugte sociale tjenester på mobiltelefonen i den samme periode – og 51 procent brugte navigations- eller søgeapplikationer på telefonen.

Hele 93 procent af de adspurgte var også villige til at betale for spil, til sammenligning var kun 83 procent klar på at betale for produktivitetsprogrammer og 76 procent ville betale for nyhedsapplikationer.

En lignende undersøgelse af de danske mobilvaner kunne være interessant.