iPhone er mest populær i Norge

iPhone er utrolig populær i Norden, men specielt nordmændene er glade for Apples telefon. Det vurderes at der snart er 400.000 iPhones i Norge kontra 160.000 i Danmark.

iPhone er mest populær i Norge

Siden lanceringen i 2007, er der på verdensbasis blevet solgt 42,5 millioner iPhones.

Ifølge dagensit.no, finder vi de største iPhone entusiaster i lande som Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien.

Danmark alene står, ifølge teleanalytiker John Strand fra Strand Consult, for 160.000 af de solgte iPhone enheder. Men dette tal blegner fuldkommen hvis man bevæger sig til Norge. Her vurderes salget at ligge i omegnen af 300.000 iPhones.

Tallene kommer fra norske teleselskaber som kan se hvor mange iPhones der er tilknyttet deres netværk.

Netcom står for 140.000, Telenor for 130.000 og Network Norway melder at de har cirka 15.000 til 20.000 iPhones på deres netværk.

Idet tallene sandsynligvis har et mindre efterslæb, vurderes det at det ikke er usandsynligt at der snart findes 400.000 iPhones i Norge.

Apple har kun ét procent

Selvom det er nogle heftige tal der kastes på bordet, så påpeger John Strand at Apple globalt set kun har en markedsandel på en procent.

Blandt andet på det amerikanske marked må Apple kæmpe en smule mere idet Blackberry har et utrolig stærkt brand derovre.

Googles telefon Nexus One blander sig også en smule i kampen om kunderne i Amerika, dog er de indledende salgstal ikke frygtelig imponerende.

Google danske direktør lægger ikke skjul på at han meget gerne så at Nexus One kom til Danmark. Såfremt enheden lander på det nordiske marked inden længe, bliver det spændene at se om den kan blande sig i kampen om de nordiske kunder.

Det videre forløb i sagen

Redaktionens fokus på tematikken gik videre. mobilsiden fulgte op på historien. Allerede d. 5/3/2010 kørte vi en opfølgning med et indlæg med tematikken Online dag og nat med iPhone – Læs videre her. Tjek også seneste nyt om temaet her..