Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone fylder fem år - historien kort

iPhone fylder fem år - historien kort

Baggrund: Det er fem år siden Apple revolutionerede smartphonen og lancerede iPhone i USA. Vi har samlet de fem år i kort form.

I dag, fredag den 29. juni 2012, er det fem år siden Apples første iPhone blev sendt på gaden, og der var tale om en revolution af de helt store.

Tidligere havde mobilbrugere været vant til, at en smartphone var en BlackBerry eller en Windows Mobile med små skærme, og ofte fysisk qwerty-tastatur.

Men så fortalte Steve Jobs om Apples nyeste produkt; en iPod, en internet-enhed og en telefon – og de legendariske ord ”We call it iPhone” udløste kæmpe jubel, blandt Apples tilhængere. Se hele præsentationen i videoerne nederst i denne artikel.

De etablerede spillere på mobilmarkedet fattede slet ikke hvad der ramte dem, før det var for sent. Apples mål var at skabe et produkt, der både var smart og let at bruge. De gjorde op med den traditionelle tænkning i mobilbranchen, hvor enheder var knapt så smarte og svære at bruge.

- John G.: Er iPhone stadig bare en mobil?

Den første generation af iPhone - 5 år senere (Foto: Mobilsiden.dk)
Den første generation af iPhone - 5 år senere (Foto: Mobilsiden.dk)

iPhone blev et hit

Med iPhone blev alt betjening nu udført med touch og fingre på en stor 3,5 tommer skærm. Hukommelsen var henholdsvis 4 GB og 8 GB, alt efter hvilken udgave man valgte.

Den første iPhone blev præsenteret den 9. januar 2007, og kort efter var flere analytikere ude at sige: iPhone bliver et hit. Nokia sagde dengang, at de ikke frygtede iPhone og anså ikke Apples telefon for at være en trussel.

- ”iPhone er ikke nogen trussel, selv om det selvfølgelig vil blive hård konkurrence,” sagde Pekka Pohjakallio, der var direktør for Nokias N-serie.

Nokias strategi er sidenhen ændret, og Pekka Pohjakallio er ikke længere ansat i selskabet.

Jo tættere på lanceringsdagen man kom, var Motorola dog ude at sige, at de anså iPhone for at være en farlig konkurrent, og de skulle få ret.

Den første generation af iPhone (Foto: Mobilsiden.dk)
Den første generation af iPhone (Foto: Mobilsiden.dk)
Foto: Mobilsiden.dk

Bare en mobiltelefon

John G. Pedersen, chefredaktør på Mobilsiden.dk, var også dengang ude at sige ”Slap af det er bare en telefon”. Hvilket det også BARE er, men det at Apple revolutionerede smartphones på daværende tidspunkt, har også betydet skarpere konkurrence på markedet, og bedre produkter fra konkurrenterne.

John G. mener, at uden iPhone, havde en smartphone stadig været en enhed, man betjente med stylus.

Den første iPhone blev aldrig lanceret på det danske marked, så enten skulle man til et af de lande, der solgte mobilen, eller være heldig at finde ved uafhængige forhandlere.

Så kom iPhone til Danmark

Året efter, sommeren 2008, blev kom iPhone officielt til Danmark. De skete med iPhone 3G.

Den havde i modsætning til den første iPhone, fået ændret designet, og havde nu en plastik bagside, og kunne fås i farverne hvid og sort. Dette var en ændring i forhold til den første iPhone, som havde en bagside lavet af aluminium.

Derefter var Danmark på verdenskortet og fik i sommer 2009 iPhone 3GS, som var en opgradering på specifikationerne af anden generation, og S’et står for, at der var tilført noget ”speed” i enheden.

2010 blev året for iPhone 4, der bød på et radikalt ændret design. Nu var for- og bagside lavet af glas. Til trods for en masse dårlig presseomtale omkring antenneproblemer, blev den hurtigt populær, og solgt i ufatteligt mange eksemplarer.

I 2011 var alle rygtemøllerne godt i gang med at love en iPhone 5, men da den seneste generation af iPhone kom på gaden sidste år, var det altså ”kun” en iPhone 4S. Lanceringen kom i oktober 2011, og heller ikke om sommeren, som iPhone-fans tidligere havde været vant til.

iPhone 4S var en opgradering af telefonen, ligesom dengang man gik fra 3G til 3GS. Med af nye ting var blandt andet funktioner som Siri, et bedre kamera og så var den blevet hurtigere. Designmæssigt var der store set ingen forskel fra iPhone 4 til 4S.

Den første generation af iPhone havde ikke adgang til App Store fra
Den første generation af iPhone havde ikke adgang til App Store fra "fødslen" (Foto: Mobilsiden.dk)

2008: iPhone 3G og App Store

Apples App Store er ikke noget, som har fandtes siden iPhones spæde start. App Store åbnede først den 10. juli 2008 via en opdatering til iTunes.

iPhone 3G kom på de første markeder den 11. juli og havde iOS 2.0.1 pre-installeret. Siden dengang er der kommet hundredetusinde af applikationer til i App Store – og der er nu mere end 650.000 applikationer at vælge imellem.

Apple fortalte til deres udviklerkonference WWDC den 11. juni i år, at der er downloaded mere end 30.000.000.000 (30 milliarder) applikationer. Blandt de mest populære applikationer findes Facebook, Angry Birds, Skype m.fl.

Steve Jobs viser iPhone frem.
Steve Jobs viser iPhone frem.

Steve Jobs taber kampen til kræften

Dagen efter iPhone 4S blev præsenteret mistede den tidligere topchef og medstifter af Apple, Steve Jobs, livet efter længere tids sygdom.

Et par måneder inden havde Steve Jobs overladt chefposten til den nuværende direktør Tim Cook.

Det forventes vi inden for et par måneder bliver præsenteret af iPhone anno 2012, men hvad navnet vil blive, hvornår den kommer, om designet ændrer sig igen, og meget andet, må tiden vise.

Du kan herunder se hvordan det så ud tilbage i 2007, da Steve Jobs introducerede den første generation af iPhone.

Se hele præsentationen af den første generation af iPhone

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies