Iphone i guld og diamanter

En designer har gjort iPhone endnu mere eksklusiv - med guld og diamanter.

Iphone i guld og diamanter

Vi har før set de eksklusive telefoner, hvor coverne er belagt med højkarat guld. Men det er discount-modeller, i hvert fald i forhold til det en designer fra Liverpool er klar med.

Designer Stuart Hughes går nemlig ikke på kompromis, og derfor har han lavet en Iphone i massivt guld i hele 18 karat. Og vælger du den helt dyre udgave, glimter æble-logoet med garanti – det er nemlig lavet af 53 diamanter.

Der er ingen, der forhandler telefonen i Danmark. Men er du vild i varmen efter at købe telefonen, har du sikkert ikke så mange lommesmerter, at du ikke har råd til at tage til Dubai eller London. For telefonen koster den nette sum af 200.000 kroner.