Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPhone kan blive et mekka for hackere

iPhone kan blive et mekka for hackere

En relativ utestet telefon med et kendt styresystem. Det kan være den cocktail som kan få mange hackere til at se sig lune på den nye iPhone. Allerede nu spekuleres der i telefonens sikkerhed.

Siden Apple lancerede deres iPhone, har den været meget omdiskuteret i diverse fora, heriblandt på Dailydave diskussionslisten. Dette er centrum for en del sikkerheds-relaterede emner.

Der har været en del diskussion omkring den processor, som Apple angiveligt har valgt at bruge til deres iPhone. Processoren er følsom overfor angribere, der kan afvikle en kodestump i hukommelsen og derved tildele sig rettigheder til dele af telefonen – skriver Computerworld.

En hacker med kodenavnet LMH skriver til Computerworld US ”at det blandt andet drejer sig om misbrug af de trådløse muligheder eller anbringelse af ondsindet kode i en større skala.”
Dog nævner han også, at det langt hen af vejen er spekulationer, idet der ikke direkte foreligger nogle tekniske specifikationer.

Brugeren LMH er med i et projekt, der kaldes Month of the Apple Bugs. Denne gruppe har til mål hver dag i en måned at præsentere en ny sikkerhedsbrist hos Apple.

iPhone kan blive et nemt offer

Ifølge sikkerhedsekspert Davis Maynor vil iPhone blive en relativ nem enhed at finde sårbarheder i. Det begrundes med, at det er et forholdsvist utestet produkt, som bygger på et kendt styresystem.

Russiske Kaspersky Labs vurderer, at sikkerhedstruslen på sin vis er proportional med populariteten af iPhone. Såfremt man ser en udvikling ligesom med iPods, så mener de, at den nye telefon vil blive det foretrukne mål for udviklere af mobil virus.

Selv om det på nuværende tidspunkt nok er for tidligt til at konkludere noget, så lader det under alle omstændigheder ikke til at blive kedeligt at se, hvad den nye iPhone bringer med sig.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies