iPhone-lækagen var ikke et mediestunt

Der er nu for første gang kommet detaljer frem om, hvordan den tabte iPhone endt i hænderne på Gizmodo.com. Oplysningerne peger samtidigt på, at Apple ikke selv står bag offentliggørelsen, men at fundet af prototypen tværtimod har skadet Apple.

iPhone-lækagen var ikke et mediestunt

Retsdokumenterne fra sagen om den tabte iPhone-prototype er netop blevet offentliggjort.

Dokumenterne, der blandt andet indeholder detaljer fra afhøringer og ransagninger, kaster nu mere lys over sagen.

For første gang afsløres det, hvordan mobilen endte hos webmediet Gizmodo.com.

Skadeligt for Apple

I dokumenterne kan man blandt andet læse, at flere repræsentanter fra Apple har fortalt politiet, at offentliggørelsen af prototypen har været “umådeligt skadeligt for Apple”, der har lidt et “enormt” tab af indtjening, og har set salget af de nuværende iPhone-modeller falde.

Apple kalder mobilen for en “forretningshemmelighed” og siger at værdien af prototypen er “uvurderlig”.

Tabt og fundet

Prototypen på den nye generation af iPhone blev tabt på en bar ikke langt fra Apples hovedkvarter i Californien, af Apple-ingeniøren Robert Powell.

Her blev den fundet af 21-årige Brian Hogan, der solgte den videre til Gizmodo.com, på trods af, at han havde fundet frem til ejeren af mobilen via Facebook-applikationen og LinkedIn, og desuden var klar over, at det var en speciel prototype, der tilhørte Apple.

Hogans roommate forsøgte, i følge afhøringen, at tale Hogan fra at sælge prototypen videre, af hensyn til ingeniøren, der havde tabt den.

Det afviste Hogan, og sagde angiveligt, “det er bare ærgerligt for ham. Han tabte sin mobil. Det skulle han ikke have gjort.”

Roommaten kontaktede herefter politiet, fordi hun var bange for at man ville kunne spore mobilen til hendes computer, som Hogan havde forsøgt at koble iPhonen op til.

Fjernede beviserne

Mens politiet forberedte ransagningen af Hogans lejlighed, ringede hans roommate igen og fortalte politiet, at Hogan og en tredje sambo nu var ved at skaffe sig af med beviserne.

Hogan nåede at skaffe sig af med blandt andet en bærbar computer, et USB-drev, et hukkommelseskort og nogle klistermærker fra prototypen.

Han hjalp dog poltiet til at skaffe tingene tilbage, da han blev gjort opmærksom på, at det er ulovligt at ødelægge eller fjerne bevismateriale og at det kun beviser, at han ikke var i god tro.

Apple har sat dato på deres næste event, hvor vi højst sandsynligt bliver præsenteret for den nye iPhone.

Læs også:
Reklamemand: Apple planlagde iPhone-lækagen
Politiet går ind i sagen om iPhone 4G
Apple kræver tabt iPhone tilbage 
Her er Apples nye iPhone!

Efterfølgende nyt i sagen

Redaktionen følger op med den seneste udvikling i sagen. mobilsiden gik videre med historien. 10/5/2010 rettede vi nyt fokus på sagen med nyheden; PayPal til iPhone gør penge overførsel lettereKlik her for fortsættelsen.. Læs også seneste nyt om temaet her.