iPhone: O2, T-Mobile og Orange får “eneret”

Mens danskere og adskillige andre europæere må vente på iPhone, er det nu bestemt hvilke operatører der kommer til at sælge iPhone. Det bliver O2 i Storbritannien, Orange i Frankrig og T-Mobile i Tyskland.

iPhone: O2, T-Mobile og Orange får “eneret”

Det er Financial Times Deutschland, som rapporterer om, at aftaler omkring salget af iPhone er lavet mellem Apple og de tre store europæiske mobilselskaber.

Tidligere har der været snak om komplet eneret, men det sker eftersigende altså ikke. Vodafone har også været oppe og vende, men utilfredshed fra selskabet angående urimelige krav fra Apple ødelagde den aftale.

Nu bliver det i stedet T-Mobile i Tyskland, O2 i Storbritannien og Orange i Frankrig. De resterende europæiske lande må vente til næste år. Aftalerne bliver ifølge Financial Times offentliggjort i slutningen af måneden.