Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   iPod-mobilen findes

iPod-mobilen findes

En medarbejder hos mobilproducenten BenQ bekræfter at iPod-mobilen findes.

Den meget omdiskuterede iPod-mobil, som Apple igennem længere tid skulle have arbejdet på, ser snart dagens lys. Oplysningen kommer fra selveste BenQ, via en anonym medarbejder.

Den anonyme BenQ-medarbejder fortæller endvidere, at det er almindeligt kendt i Taiwan, at Apple arbejder på en mobiltelefon, som integrerer iPod. Ifølge mearbejderen leder Apple efter en partner som kan producere telefonen netop nu i Taiwan.

BenQ-medarbejderen siger, at flere af kollegerne i Taiwan er blevet kontaktet af Apple, og at der er bekymring i branchen for, om man kan skaffe store nok mængder af dele til telefonen, såfremt den bliver en succes. Og den bekymring bør være reel nok. Da Apple lancerede iPod nano, drænede det verdensmarkedet for NAND flashram og kostede over 200 mindre mp3-producenter livet.

Flere analytikere peger på at mobilen lanceres indenfor nogle måneder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies