Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   IT-ekspert: Derfor skal Apple lave et iWatch

IT-ekspert: Derfor skal Apple lave et iWatch

Apple kan kickstarte den næste store elektronik-bølge, lyder det fra IT-ekspert, som giver tre gode grunde til succes.

Et af internettets mange bud på et iWatch fra Apple.
Et af internettets mange bud på et iWatch fra Apple.

Rygterne kører allerede på fuldt tryk. Apple arbejder angiveligt på et iWatch - et armbåndsur.

Skulle rygtesmedene få ret, kan det blive det nye store skridt for Apple i stil med opfindelsen af iPod'en, iPhonen og iPad'en, lyder det fra IT-konsulent og foredragsholder Jon Lund.

I en blog på politiken.dk opstiller han således tre gode grunde til, at iWatch kan definere næste elektronik-bølge - den såkaldte “wearable computing”.

Først og fremmest kan et iWatch fungere som en forlængelse af mobilen. Den gør det muligt at se, hvad der kommer ind af opkald, beskeder, mails osv., og måske styre visse funktioner i telefonen ude at tage den op af lommen eller tasken.

Dernæst er uret en oplagt fitness-måler, skriver Jon Lund. Det eksempelvis tælle dine skridt, måle din puls og analysere dine søvn-kurver.

Den tredje gode grund er det potentielle samspil med resten af hjemmets elektronik, som snart vil være proppet med adgang til internettet.

- "Vægten vil fortælle hvor meget du vejer, fjernsynet at dit yndlingsprogram starter snart, vaskemaskinen at den er færdig osv. Og de vil alle sammen også både kunne stoppes og startes. Jobbet som bindeled vil ligge til iWatch’ets højreben," skriver Jon Lund.

Læs også:
- Rygte: Apple eksperimenterer med iWatch

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

AndroideVSios6 22-02-2013 13:42:32

Når det er Apple der laver det, så vil folk jo have det fordi det jo er Apple der laver det. Jeg tror eller ikke der mange der kender, som i skriver, ligende urer.
Og hvis Apple laver det så må det jo være dem der har opfundet det. ;)

0 0
Jesper 21-02-2013 15:52:03

...skal man jo lige læse hele blokken, for også at få hans forbehold med, så som batteri issuet! Men så er den rosenrøde Apple historie jo ikke så spændende!
Derud over er Apple (igen) bagud, da både SonyEricsson, Sony/Nike og flere andre har produceret lignende ure. Ikke at de har fået stor gennemslagskraft, men idéen er altså ikke ny.

Derud over kan jeg ikke lige se idéen, da flere og flere holder op med at gå med ure, da der er ure overalt i det offentlige rum.
Mange der går med ure, går med det som et smykke, og al respekt for det, men et digital-ur, er bare ikke særligt trendy, og mobiltelefonen kommer ikke ud af lommen og ud i tøjet og på kroppen, som han også skriver, for det er s'gu ikke smart nok, at enheden er integreret i noget som helst, for så mister du mobiliteten, og pt. kan et iWatch ikke indeholde et batteri, som er stort nok. Vi kan dårligt nok holde strøm på vores telefoner i mere end 24 timer, så hvordan skal et lille ur med samme funktionalitet som en smartphone kunne???

Det er fremtidsdrømme, hvilket John Lund også indikerer. Fremtidsdrømme, som Apple ikke har patent på, da de drømme har eksisteret i lang tid!

0 0
hellas7 21-02-2013 16:06:53

Jeg er helt enig i det med forbeholdene, MEN:

- Det er så uhyggelig svært at spå om fremtiden inden for teknologi, og teknologi-virksomheder har gang på gang opfundet behov som forbrugeren ikke vidste, den havde. Her kunne eksempelvis nævnes alt fra opfindelsen af SMS til opfindelsen Smatphones med 5"

Jeg siger ikke at smart-watches nødvendigvis vil blive en succes, men omvendt vil jeg heller ikke blive voldsomt overrasket, hvis alle går rundt med et smart-watch om et par år :-)

0 0

Om brug af cookies