Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   IT- og Telestyrelsen med ny forbrugerportal

IT- og Telestyrelsen med ny forbrugerportal

På den nye forbrugerportal fra IT- og Telestyrelsen kan man finde svar på, hvordan man sparer penge på telefonregningen.

På IT- og Telestyrelsens nylancerede portal it-borger.dk kan man finde nyttige svar på relevante spørgsmål om telefoni. Kan man eksempelvis finde frem til, om man kan spare penge ved at skifte mobilselskab, om IP-telefoni er billigere end fastnettelefoni og om det kan betale sig at have flere tjenester hos den samme udbyder.

Guiden regner enkelt og overskueligt ud, hvad et bestemt forbrug af forskellige former for telefoni og bredbåndsydelser koster. Der er mulighed for at sammenligne priser for IP/bredbånds-telefoni og almindelig fastnet- og mobiltelefoni, så man kan se, hvad ens nuværende abonnement koster sammenlignet med andre.

Guiden kan også regne ud, om det kan betale sig at skifte selskab. Man kan både søge på en samlet pakke af de forskellige tele- og bredbåndsydelser og på en enkelt ydelse alt efter hvilke behov, man har:

"At øge gennemsigtigheden på tele- og bredbåndsmarkedet er et væsentligt fokusområde for mig. Teleguiden er i forvejen en succes, og med den nye version får forbrugeren et værktøj, som både informerer om priser og serviceparametre. Det øger overblikket og giver dermed borgerne større valgfrihed, samtidig med at det vil stimulere konkurrencen mellem selskaberne", siger videnskabsminister Helge Sander om den nye portal.

Teleguiden findes på IT- og Telestyrelsens nye portal, it-borger.dk. Portalen henvender sig til den almindelige dansker, som hermed let kan søge oplysninger om it- og tele.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies