Jabra Speak 710 – stor lyd til både forretning og ferie

Jabra Speak 710 forener både business og forlystelser i en elegant letvægtshøjtaler.

Jabra Speak 710 – stor lyd til både forretning og ferie

Forretningsrejsende kan nu få bedre lyd med sig uden armen, med Jabras nyeste medlem af Speak-serien.

Højtaleren er, ligesom den øvrige Speak-serie, egnet til konference og headset-brug, men er samtidig tunet til at give HiFi-oplevelser når den sættes til at spille musik.

Som konferenceenhed kan den fungere i mødelokaler af varierende størrelser, takket være en trådløs rækkevidde på 30 meter. Løsningen kan samtidigt opskaleres til større rum ved at parre to enheder sammen til stereo.

En indbygget omnidirektionel mikrofon gør, at op til seks personer kan deltage i en samtale samtidigt. Slutter du to enheder sammen kan op til 12 mennesker deltage i telefonmødet
Opladning eller tilslutning til PC foregår via USB eller dongle. Speak 710 byder på en dedikeret knap til forbindelse med assistenter som Apples Siri, Googles Now samt Microsoft Cortana. Speak 710 er certificeret til Avaya, Cisco og Skype til erhverv, m.m.

Se også:  Plantronics Voyager 5200 UC – perfekt til business [TEST]

Jabra Speak 710
Foto: Jabra

Også til musik

Hensigten med Speak 710 er dog at levere mere end headsetfunktioner til konferenceopkald. Ved at opgradere de indvendige komponenter fra Jabras ledende headsetspeaker, Speak 510, spiller Speak 710 nu dobbelt så højt end lillebroren.

Vægten er på under 300 gram og profilen er på under 6 cm. Speak 710 er derfor uhyre let at tage med på rejsen. En indbygget foldbar fod gør, at Speak 710 kan positioneres og vendes optimalt i rummet. 

”Folk vælger i stigende grad kompakte letvægtsprodukter, som giver bevægelighed og er nemme at anvende. Undersøgelser viser, at størsteparten af konferencetelefonerne rent faktisk også bruges til privat brug 1 . Jabra Speak 710 udvider muligheden for mobilitet og kombinerer en fordybende lyd med en ægte musikoplevelse. Det gør denne enhed til den perfekte partner og musikledsager for både ledere og øverste chefer”, siger Holger Reisinger, VP for Business Solutions hos Jabra.

Når du er på farten, vil batteriet i Jabra Speak 710 holde i op til 15 timers drift.

Jabra Speak 710 får debut sidst i april 2017 til en vejledende pris på 2.049 kroner.

Læs også:  Jabra Halo Smart – Stærk til prisen [TEST]

Specifikationer Jabra Speak 710:

Mål: 158 x 58 x 155 mm
Vægt: 298 gram
Lyd: 150-20.000 Hz frekvensrespons.
Effekt: 2W, 10W RMS
Batteri: op til 15 timers spilletid, 480 dages standby
Tilslutning: Bluetooth 4.2, A2DP v.1,3, JBL 
Øvrigt: Avaya, Cisco og Skype til erhverv certificeret
Pris: vejledende 2.049 kr.

Seneste nyt i fortællingen

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. mobilsiden gik et skridt videre. 22/3/2017 fortsatte vi fortællingen med nyheden Plantronics BackBeat 500 – trådløs lyd til fornuftig pris – Artiklen finder du her. Læs også seneste nyt om temaet her..