Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Jagten på musikpirater - historien fra den anden side [Del 2]

Jagten på musikpirater - historien fra den anden side [Del 2]

Når emnet piratkopiering bringes op, hører vi mest om advokater og tunge retssager, men hvad er piraternes syn på sagen?

I vores søgen efter at få en musikpirat i tale, har vi fået kontakt til ”Morten” (navn opdigtet), der har været med til at udvikle Danmarks største torrent-community, hvor brugerne kan udveksle filer.

Morten, der ikke længere er aktiv på sitet, forklarede i første del af interviewet, hvad hans rolle har været, og hvordan sitet er bygget op.


Lovgivningen er oldnordisk

Vi vil høre Morten om hans holdning til copyrightlovgivningen og lovlige alternativer.

Morten kender ikke personligt kunstnere, der i dag lever af deres musik, men har haft samtaler med en del i hans tid som systemadministrator. Han kender dog nogle stykker, der har musik som bibeskæftigelse og som har haft ørehængere på de danske hitlister.

Han kender derfor også til uheldige eksempler fra musikbranchen og svarer her på spørgsmålet om, hvilke rettigheder kunstnerne bør have over deres musik:

Helt at overlade sine rettigheder til et musikselskab er ikke holdbart. Der er historier om kunstnere, der har været signed til små selskaber, hvor større selskaber så har købt rettigheder ved. Går det lille selskab så konkurs, så får kunstneren ingen penge længere, men det større selskab, som købte rettighederne, tjener stadig. Der må kunne laves en mellemvej, der tilgodeser alle

YouTube lancerer musiktjeneste

Og der er da også allerede alternative muligheder for, at kunstnerne kan tjene penge, siger Morten og uddyber:

Der er allerede nu flere muligheder. Creative Commons er en af vejene at gå, hvor kunstnere kan have en indtægt fra streamingtjenester og koncerter samtidigt med at de selv holder alle deres rettigheder. Dog ser jeg ikke at pladeselskaberne bliver direkte overflødige inden for nærmeste fremtid, men deres aftaler med kunstnerne kunne jeg forestille mig vil blive tilpasset nutidens krav

Men en ting er kunstnerne, noget andet er forbrugerne. Helt overordnet mener Morten ikke, at lovgivningen er tidssvarende og betegner den som:

Mangelfuld og fuldstændigt oldnordisk sammensat. Den bør helt klart revideres så den kan leve op til nutidens krav blandt forbrugerne

Streamingtjenester er et skridt i den rigtige retning

Streamingtjenesterne har været et skridt i den rigtige retning for forbrugerne, men han mener stadig, der er et stykke vej, før der er fundet et produkt, alle kan være tilfredse med.

Spotify gør et stort arbejde i at ramme betalingsmodeller for brugerne som er holdbare, hvilket også ses i deres seneste ændring af priser og abonnementstyper. Indholdsudbydere må dog indse at de ikke alle kan have en streamingtjeneste

Hver tredje dansker streamer musik

Men hvis man både skal betale for streaming af musik, film og TV, kan det hurtigt blive dyrt, mener Morten, der vurderer, at brugerne af den grund stadig vil søge de gratis alternativer.

Han mener endvidere ikke, at forbrugerne skal vælge en streamingtjeneste, fordi det er det eneste lovlige alternativ, men fordi det er let til gængeligt:

Grunden til at vælge en streamingtjeneste frem for download skal være den lette tilgængelighed. Størstedelen af befolkningen lytter gerne til en reklame, i bytte for let tilgængelighed. En streamingtjeneste kan dog aldrig indeholde alt hvad hjertet begærer, og det bør derfor ikke være et problem at finde det man mangler et andet sted

Men selvom streamingtjenester, ifølge Morten, er et skridt i den rigtige retning, så er han heller ikke sen til at kritisere Spotify, som han mener lukrerer på kunstnere, de ikke har aftaler med:

Spotify har jo praktisk nok mulighed for at importere musik fra lokalmaskinen. På den måde kan Spotify stadig hive reklamepenge ind på noget som de reelt ikke har en aftale på. De penge bør så bare kanaliseres i den rigtige retning så kunstnerne får en bid af kagen. Platformen er der, lovgivningen mangler

Intet at skjule - intet at afsløre

Morten har været med til at skabe Danmarks største torrent-community, der gør det muligt at dele filer brugerne i mellem. Det gør ham til et oplagt mål for kunstnere, der føler sig krænkede over de filer, der er blevet delt. Derfor vil vi gerne vide, om han er bange for at blive opdaget:

Intet at skjule, intet at afsløre. Men for at undgå misforståelser der kan have erhvervsmæssige konsekvenser for mig, vælger jeg dog at lade det foregå anonymt og høre fortiden til

Brug din Chromecast som musikformidler [TIP]

Slutteligt får vi en fornemmelse af, at Morten ikke mener, han har gjort noget forkert, da vi spørger, hvad han har gjort for at skjule sine aktiviteter:

Som sagt, gør man det rigtigt er der intet at skjule. Man kan dog vælge at holde sig så anonym som mulig, for at undgå misforståelser blandt de folk man færdes

Hvad mener vores læserer om Mortens syn på rettigheder?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Eckmann 24-11-2014 13:49:07

Ken.... Undskyld men du er altså helt ude i hampen. Rigtigt MANGE kunstnere har (og gør stadig) stået frem og sagt at de gerne ser det du kalder for pirateri fortsætte. De (kunstnerne) siger netop lige som Mikkel skriver, at det skaber fans og at disse fans senere køber både albums og koncertbilleter. De "pirater" ville måske aldrig have så meget som hørt om en kunstner, hvis ikke det havde været fordi de havde stiftet bekenskab med kunstnerne via torrent tjenester. Det at de lærer kunstnerne at kende på denne måde, giver faktisk kunstnerne en ekstra indtægt, så det er helt sikkert (set fra kunstnernes synspunkt) en god ting at nye folk får øje på dem via disse tjenester for så senere at bruge penge på at erhverve sig disse kunstnere på CD/DVD og evt. gå til koncerter.

0 0
Ken Larsen 25-11-2014 10:02:50

Der er helt sikkert en del hvor det skaber "andre" indtægter, men problemet for den teori er at vi snakker om mennesker med så lav moral at tyveri er hverdagskost for dem, så at tro at alle tyveknægtene pludselig bliver lovlydige mennesker fordi de hører en plade de kan lide, virker lettere utroligt.
Men det er ganske givet en teori som mange tyveknægte bruger til at retfærdiggøre deres adfærd.

0 0
Ken Larsen 20-11-2014 15:15:43

Han og hans ligesindede skal klynges op, alternativt skal de have lange fængselsstraffe.
For hver bruger som stjæler musik, kommer musikscenen lidt tættere på døden, så ligefrem være den som gør det muligt for folk at stjæle, kan ikke straffes hårdt nok. Tænk sig hvis der ikke bliver lavet ny musik, eller film for den sags skyld, det er ikke en verden jeg ville leve i.
At "stå frem" anonymt, understreger jo blot hvilken person han er.

3 5
David 21-11-2014 09:18:59

Du er sarkastisk? du mener ikke seriøst at pirateri dræber musikscenen? det må være en joke :)

1 0
Ken Larsen 21-11-2014 13:16:06

Jeg er skam meget seriøs. Tror du ikke at musikbranchen mister indtægter når folk stjæler fra dem?

1 1
Mikkel Thygesen 21-11-2014 16:24:11

Nej, det gør de ikke. Du kan læse min forrige kommentar, hvis du vil vide hvorfor.

0 0
Mikkel Thygesen 21-11-2014 00:00:37

Hvad? Musikscenen dør på ingen måde pga. pirateri... For det første tjener hele branche nok på, at sælge til dem, som ikke kan agere sig på den side af internettet og for det andet, så hjælper pirateri med at skabe fans. Fans, som senere bruger op til 700kr for en billet til en koncert.

2 2

Om brug af cookies