Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Japanske NTT DoCoMo udsætter Tizen-planer

Japanske NTT DoCoMo udsætter Tizen-planer

Det var forventet at japans største mobiloperatør ville lancere en Tizen telefon tidligt i år, de planer er nu ændret.

Tizen forsøger i den grad at gøre alle de rigtige ting, og har da også nogle ganske store selskaber i ryggen, men japanske NTT DoCoMo trækker nu en smule i land.

Man havde forventet at de ville lancere en Tizen telefon tidligt i indeværende år, men denne plan er nu afbrudt fortæller en talsperson for selskabet. Deres salg af smartphones er ikke steget betydeligt siden forrige år, hvilket de har valgt at tolke som at der ikke er plads til tre operativsystemer i det nuværende japanske smartphone økosystem.

DoCoMo afviser ikke kategorisk at lancere en Tizen telefon i deres udmelding, men det har i al fald længere udsigter nu end det har været opfattelsen tidligere.

Dog regner vi stadigvæk med at se en række telefoner med Tizen til Mobile World Congress.

Kilde: Engadget

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Robert 24-01-2014 16:54:12

Det er nok ikke så mærkeligt de udsætter det da Samsung selv har udskudt lanceringen af Tizen. Måske endda til næste år. Det er Bada om igen.

0 0
Andreas Birkjær 24-01-2014 18:28:03

Jeg ved ikke hvor skrinlagt Tizen er, men Samsung planlægger da at fremvise et eller andet på førstedagen af Mobile World Congress - om det bare er luft og røgslør ved jeg naturligvis ikke.

Så vidt jeg ved har Samsung tidligere lovet at fremvise en telefon, hvilket så blev trukket tilbage af en anden udmelding.

Forhåbentlig får vi noget andet og mere at se end Tizen-kameraet :)

0 0

Om brug af cookies