Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   JBL-dock med AirPlay

JBL-dock med AirPlay

Her er en ret sej Airplay-dock med AirPlay til dit Apple-produkt.

Hæderkronede gamle JBL kan meget mere end at bygge store højttalersystemer til hjemme- og PA-brug. Firmaet lægger også navn til et af markedets største udvalg af docks til iPod, iPhone og iPad.

Det seneste skud på denne stamme er en ny version af den frækt designede On Time iPod-højttaler/clockradio, som hedder On Air
Wireless og har fået AirPlay-funktionalitet.

Der er ingen grund til at berette alverden om AirPlay. Denne innovation gør det muligt at streame musik trådløst fra Apple touchscreen-enheder til et lynhurtigt voksende antal kompatible produkter.

Jamen, svarer det ikke til, hvad vi er blevet lovet med Bluetooth i årevis? Korrekt, men som sædvanlig har Apples kombination af muskler, topstyring og brugervenlighed resulteret i en løsning, som alle simpelthen må have.

Med AirPlay slipper du for Blåtands parringsproblemer og varierende varianter, som ingen rigtigt har styr på. AirPlay virker bare sådan.

JBLs On Air Wireless hører til de få iGadget-docks, som har sit eget display i en respektabel størrelse. Det ser godt ud, men det er med til at bringe prisen op mod 3.000 kr.

Med i pakken er også en vældig god lyd, godt med råstyrke, FM-radio og en snooze-knap på toppen. Skønt når spillen bruges som clockradio.

Og anledningen til besøget i Oslo: JBL On Air Wireless, der kan fungere som både iPod/iPhone-dock og AirPlay-modtager for trådløst streamet iGadget-musik.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies