Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   JBL lancerer Flip 4 i Danmark - vandtæt partystarter

JBL lancerer Flip 4 i Danmark - vandtæt partystarter

JBL Flip 4 bliver større, vandtæt og smartere. Og nu kommer den til landet.

JBL’s populære Flip-højtaler får denne uge en afløser til det danske marked: Flip 4.

JBL Flip 4 er lige som sin forgænger konstrueret i plast, men beklædt med tekstil der beskytter de lyproducerende elementer. Designet ligner fortsat en halv liters dåse. Et lille hak gør dog, at den fungerebåde stående og liggende.

Flip 4 er en halv centimeter højere og bredere end forgængeren, en designændring der giver plads til større forstærkere og større basradiatorer.

Se også: JBL Flip 3 - stærk lyd i stærkt design [TEST]  

Resultatet bliver, at Flip 4 nu kan levere mere fyldig bas end tidligere samt en højere maksvolumen. Vægten sniger sig nu op til 515 gram. Skal der endnu mere drøn på tonerne, kan Flip 4 forenes sammen med andre JBL-produkter via JBL Connect.

Det større design gør samtidig Flip 4 mere modstandsdygtig end tidligere - nu tåler den at blive dyppet i vand, hvilket gør den oplagt som poolledsager.

Betjeningen får også et løft, med en integreret Siri/Google Now knap der gør det muligt at stemmestyre musik- og telefonfunktioner.

JBL Flip 4 fås allerede nu hos dk.jbl.com og hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 1.199 kroner. JBL Flip 4 udkommer i seks farver :sort, hvid, turkis, grå, rød og blå. Senere på året vil Flip 4 også udkomme i special edition-print og farver.

Se også:  Vifa Helsinki - fuld af stil og vellyd [TEST]

Specifikationer JBL Flip 4

Mål: 69 x 175 mm
Vægt: 515 gram
Lyd: 2x 40mm full range drivere + passive subs, 70-20.000 Hz frekvensrespons.
Effekt: 2 x 8W
Batteri: 3.000 mAh, 12 timers spilletid
Tilslutning: Bluetooth 4.2, A2DP v.1,3, JBL Connect
Øvrigt: IPx7 vandtæt. Fås i sort, rød, turkis, grå, blå, gul og blågrøn.
Pris: vejledende 1.199 kr.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies