Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Jecopix er under konkursbegæring

Jecopix er under konkursbegæring

Den danske tabletvirksomhed Jecopix har aldrig opnået den succes de selv håbede på, nu er firmaet under konkursbegæring.

Screenshot af Jecopix.com
Screenshot af Jecopix.com

Vi har jævnligt skrevet artikler omkring den danske tablet-producent Jecopix, og oftest har kommentarfeltet været fyldt med utilfredse brugere.

Ligeledes er vi ofte blevet kontaktet fra frustrerede kunder, som forlængst har fået trukket pengene fra bankkontoen – men de har stadigvæk ikke modtaget deres tablet.

Kunderne føler sig dårligt behandlet i denne sag, og selvom Jecopix blev ramt af et tragiske dødsfald, så er der stadigvæk folk derude der enten mangler en tablet de har betalt for, og kunder der har modtaget deres eksemplar, men formentlig ikke skal forvente yderligere support.

Jecopix har umiddelbart lukket deres webshop (jecopixshop.com), men det er stadigvæk muligt at reservere/bestille et eksemplar af en TabOne eller TabOne2 på Jecopix.com.

Vi har fået nedenstående besked fra en af vores brugere.

Konkursbegæring

"Skifteretten i Århus har den 24. april 2012 taget Jecopix ApS. Fredensgade 38,1., 8000 Århus C, cvr-nr. 34230900 under konkursbehandling efter begæring modtaget den 20-04-2012, SKS 46-20273/2012.

Kurator er advokat Karsten Cronwald Jensen, Advokatfirmaet Cronwald, Tingvej 11, 8800 Viborg.

Eventuel anmodning om valg af kurator og kreditorudvalg skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest tre uger efter denne bekendtgørelse.

Enhver, der har fordring eller andet krav mod skyldneren, opfordres til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse til boets kurator at anmelde sit krav opgjort pr. konkursdagen. Anmelselsen bør være vedlagt dokumentation for kravet.

Retten i Århus, den 24. april 2012."

Ovenstående er begæret optaget i Statstidende under "Konkurs".

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Hest 30-04-2012 10:37:46

Jeg kontaktede banken allerede for nogle uger siden og fik pengene igen. Det var vist godt jeg nåede det inden det kom så vidt.

Er ikke i tvivl om at der er noget fusk med i det her. Pengene er havnet et eller andet sted og nogen nyder godt af dem nu.

0 0
Rene 30-04-2012 09:09:18

Det vil som jeg læser det betyde at det der fra start af var til scam.. Bestående i at tage penge fra mange og sende nogen få pads ud og så beholde resten af pengene pga konkursen ikke er ulovligt, vil i ikke følge op på hvordan de har fået pengene ud?
Det er nærliggende at tro de bare har udbetalt løn, men kunne være noget andet.
Ja undskyld men det er pisse smart og ikke ulovligt så vidt jeg ved, men selvfølgelig også noget svineri.

0 0
Emil B 30-04-2012 10:38:26

Nej sådan fungerer konkursreglerne ikke. Hvis de har gjort noget forkert, fx udbetalt direktørløn som ikke stod mål med firmaets likviditet, så tager kurator pengene tilbage. Og alle der har betalt for tabletten skal have en tablet som udgangspunkt. Firmaet kan nemlig godt køre "lidt" videre, hvis kurator mener at det er det bedste for at få det afviklet. Og det er det typisk hvis man allerede har bestilt og betalt til producenten i kina.

Men at kalde det scam er højest sandsynligt at overrive, navnlig i betragtning af dødsfaldet.

0 0
Robert 30-04-2012 22:18:44

Blev aldrig helt klog på det dødsfald, mærkelig lukket akut bisættelse eller hvad det nu var. Det kan godt være jeg er gået over stregen, men er manden ikke bare gået under jorden?

0 0

Om brug af cookies