Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Jet White - en ny farve til Apple iPhone 7?

Jet White - en ny farve til Apple iPhone 7?

Vil du hellere have en iPhone i skinnende hvid? Apples iPhone 7 kan meget vel få debut i en ny ’Jet White’ variant.

Foto: mac otakara

Med iPhone 7 introducerede selskabet en ny finish med mobilen. Hvor Apple hidtil har foretrukket at iklæde deres smartphones med mat metal fik iPhone købere i år muligheden for at vælge den skinnende Jet Black i stedet for matte varianter i sort, sølv, guld eller rosa.

Nu lyder det dog, at Apple er ved at tilføje en sjette farve til porteføljen: Jet White. Med denne vil iPhone 7 få samme højglans-finish som Jet Black varianten, om end den lyse farve vil givetvis gøre modellen mindre modtagelig overfor fedtfingre end den pianolak lignende overflade som omslutter Jet Black modellen.

Se også: iPhone 7 eller iPhone 6s - hvilken skal du vælge?  

Bag rygtet er den japanske tech-side Mac Otakara, et site som rutinemæssigt leverer troværdige rygter med substans. I denne omgang understreger mediet dog, at kilden bag nyheden ikke er så sikker endda. Informationen skal derfor tages med et ekstra gran salt.

Den særlige farve vil være tilgængelig i begge iPhone- modeller, den almindelige iPhone 7 samt dens større iPhone 7 Plus. Det japanske medie oplyser dog ikke, hvornår en eventuel lancering vil foregå.

Hvad synes du - ville du foretrække en blank, hvid iPhone 7 hvis du fik valgmuligheden?



Afstemning

Ville du foretrække at få en iPhone 7 i Jet White?
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies