Jolla Sailfish OS: Klar til global udrulning

Styresystemet Sailfish OS har nu nået version 1.0, og gør klar til at erobre verden og de kunder, der eventuelt er træt af Android.

Jolla Sailfish OS: Klar til global udrulning

Lige før jul var Jolla mobile klar til dig, som en mobil til omkring 3000 kr., der byder på en anderledes oplevelse, end hvad konkurrenterne har at tilbyde. 

Jolla har idag fortalt i en pressemeddelelse, at styresystemet Sailfish OS, er nået til version 1.0., og derved klar til kommercielt udrulning. Er du derfor træt af brugerfladen på Android-mobilen, så er Jolla måske lige noget for dig.

Jolla snakker Sailfish OS: hvad kan de gøre som Nokia ikke kunne? 

“Kunderne er nu i stand til at installere deres foretrukne Android App Store, og vælge mellem oceaner af tilgængelige Android-applikationer. Derudover har det aktive og lidenskabelige Sailfish OS-samfund allerede udviklet store sociale medie-apps, så som Facebook, Twitter, Whatsapp, og Foursquare, specielt til Sailfish OS, “siger Marc Dillon, der er medstifter og COO af Jolla.

Jolla’s “The Other Half”-cover sælges nu seperat

Først en app, derefter selve OS

Udviklerne bag Sailfish OS har allerede porteret styresystemet til flere populære enheder, som Samsung Galaxy, Google Nexus, og Sony Xperia. Holdet arbejder desuden også på portering til de meget populære, kinesiske Xiaomi-produkter.

Først er der dog en Sailfish brugerflade-launcher på vej i app-form, så Android folket kan simulere Sailfish-oplevelsen på Android-mobilerne. Den app vil være tilgængelig til download i den nærmeste fremtid fra Jolla.com og fra Google Play.

“Vi ser dette som en enorm stor mulighed for Sailfish OS, da der er tæt på en milliard Android-brugere globalt. Mange af dem er på udkig efter nye brugeroplevelser til at friske deres eksisterende enheder op. Sidste år i Kina fik omkring 100 millioner enheder nyt styresystem efter købet, så derfor kan Sailfish OS skalere i volumen hurtigt uden begrænsninger. Dette er en udvidelsesmulighed på samme måde som vi har set i den mobile gaming-industri for nylig,” siger Antti Saarnio, formand for bestyrelsen i Jolla.

Jolla oplyser, at softwaren vil blive frigivet i etapper i løbet af første halvår 2014, men at det er app-launcheren, der først skal på markedet, så Android-brugerne kan prøve sig i kast med den nye brugerflade. 

Skal du? 

Kilde: Jolla