Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Journalister har været bange for Steve Jobs

Journalister har været bange for Steve Jobs

"Apple har fungeret som en magnet på dårlige journalister," siger teleekspert, der ikke mener at "Apple er Steve Jobs".

- "Steve Jobs er et ikon. Det kan jeg ikke bestride". Sådan startede samtalen med teleeksperten John Strand, som ofte har været ude med riven efter Apple. Blandt andet kaldte han i 2009 iPhone-ejerne for "skøre".

John Strand har stadig ikke meget tilovers for Apple, selvom topchefen Steve Jobs er blevet skiftet ud med Tim Cook. På sin egen finurlige måde roser John Strand da også leder-evnerne hos Steve Jobs.

- "Han har formået at tage det bedste fra den katolske kirke og kombineret det med det bedste fra lederskabet i Nordkorea og gjort det til en virksomhedskultur. Æblet er for Apple-fans, hvad korset er for katolikker," lyder hans bramfrie udmelding.

Medierne og journalisterne undgår heller ikke i denne omgang at få en bredside fra teleeksperten.

Apple tiltrækker dårlige journalister

- "Hvis vi ser på den måde medierne har behandlet Apple på, er Steve Jobs jo 'teflon-manden' der har formået at få journalisterne til ikke at stille kritiske spørgsmål. Og hvis de alligevel har stillet dem, så har de aldrig fået svar. Journalisterne har simpelhen ikke turde røre ved 'ikonet Jobs'," siger John Strand, der dog mener, at nye tider kan være på vej i medierne.

- "Noget af den karma, der har omgivet Apple, er væk. Derfor er Apples største udfordring, at medierne måske vil blive mere kritiske over for den nye mand på posten. Og det er godt for debatten og dialogen, at der kommer mere kritik."

- "Apple har hidtil fungeret som en magnet på dårlige journalister. Mængden af journalister der skriver totalt ukritisk om firmaet er nærmest uendelig," slutter John Strand og minder samtidigt om, at "Apple ikke er Steve Jobs" og at "det ikke er Steve Jobs der har lavet produkterne selv - det er en virksomhed".

John Strand tror ikke at lederskiftet får indflydelse på salget af Apples produkter fremadrettet.

Hvad mener du? Kan Apple klare sig uden Steve Jobs? Deltag i afstemningen.

Læs også:
- Ekspert: Apple må ikke lave fejl
- Steve Jobs: Hans bedste citater

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kristoffer 30-08-2011 01:51:43

Om John Strand i denne artikel har ret er hvad det er, men jeg er så EVIGT træt af at høre på ham om og om igen, der må da for pokker findes andre teleanalytikere derude?! John har simpelthen dummet sig én gang for meget til at jeg gider hører på ham mere, så kære redaktion på mobilsiden - find jer for pokker en ny "ekspert"!

0 0
29-08-2011 16:11:50

Noget der irriterer mig er når folk blander SJ sygdom ind i det hele, ja sygdommen er årsag til at ikke kan arbejde som chef længere og ja sygdommen komme muligvis snart til at koste ham livet. På den ene side så tvivler jeg på at der er nogle der oprigtigt ønsker at han dør, men på den anden side så lad være med at gøre ham til martyr.

Og angående John Strands kommentar, så giver jeg ham som sagt ret, men jeg er også enig i at han ikke er den skarpeste kniv skuffen, jeg tror de fleste af os kunne være nået frem til ligende konklusioner. Men problemet er at konklusionerne ikke siger noget om hvordan vi får Snehvide(= de danske medier) helbredt for deres æble forgiftning, men det siger han ikke noget om. Jeg mener ikke de danske medier dermed skal være særligt kritiske overfor æblet, men normalt kritiske og desuden blive mere nuancerede i deres annoncer, hvorfor kan de ikke finde ud af at vise andet end æbletelefonerne hver gang de skriver noget der medfører et billede af en smartphone. SJ er ikke gud, Æblet er ikke en religion, det er et firma som sælger nogle produkter.

0 0
Per 29-08-2011 14:43:06

John Strand har været bange for Steve Jobs

0 0
peter 29-08-2011 15:12:19

Ja han har jo næsten ikke turdet og kritisere father Jobs :-)

0 0
Jesper A 26-08-2011 13:12:05

Jeg er overvejende enig med Hr Strand i hans synspunkter omkring Apple. Hvad jeg dog ikke er enig i er holdningen om at Apple ikke bliver påvirket af leder-skiftet. Det er jeg ret overbevidst om at man vil kunne se - nok om det.

På et tidspunkt var der rent faktisk en artikel på nærværende hjemmeside, som understøtter Hr Strads udmelding - om end inddirekte: Mange mange journalister har taget iPhonen til sig, og meget af den positive omtale af produktet har (hånden på hjertet) formodentligt været et udtryk for at den pågældende journalist selv har produktet, fremfor at give en objektiv bedømmelse.

Jeg er ikke pr definition modstander af Apple, men jeg er MEGET MEGET træt af alle de mere eller mindre seriøse artikler om hvad iPhonen kan bruges til, og om man kan få den i hvid eller sort (blastet ud på diverse danske tech-sider som BREAKING news). JAMEN HVORFOR?????

I samme skynding (og lidt off-topic): efter at "smartphone" er blevet en del af den danske ordbog, har mange mange journalister (eller også kalder de sig det blot) fået en del galt i halsen i forhold til et vist "mindre" finsk firma, som for tiden kæmper lidt. Jeg har mine betænkeligheder ved at visse journalister (eller dem som kalder sig for dét) har pustet til ilden med udmeldinger som "Nokia har XX antal % af markedet for smartphones i perioden 1997 til 2011", når reelle smartphones faktisk først har existeret fra omkring år 2003-4 stykker. Det ville være rart med en dansk (tech) journalist, som satte sig ind i stoffet, istedet for at rå-kopiere fra div udenlandske sites eller tweets..
Dét må kunne gøres bedre, mere uddybende og mindre sensations-befængt (ellers kunne vi alle nøjes med at læse ekstra-hadet, Se & hor og.... (fy føj) BT, hvor der ikke er belæg for meget mere end journalistens navn og trykkeriets adresse.
Bortset fra ovenstående, så kan jeg kun føle med Hr Jobs - det er trist, når kræften æder én op, uanset om man har fået idéer med hjælp fra LSD, er CEO og blander sig i detaljer i slut-produktet og går klædt i det samme slags tøj uanset vejr og vind.
PS: Har lige hørt at Steve Jobs har lanceret et nyt produkt: iQuit

0 0
Mikos 29-08-2011 12:08:28

Sidder lige og griner i skægget over din 'PS'...:D

0 0
Henrik 26-08-2011 15:15:18

"Det ville være rart med en dansk (tech) journalist, som satte sig ind i stoffet"

Du drømmer. Det her er Danmark og det er journalister vi snakker om.

0 0
Jesper 26-08-2011 11:14:23

...hvad enten man kan lide John Strand eller ej, så har han jo for så vidt ret i, at journalister har taget Det Rådne Æble til sig, uden skyggen af kritisk sans!
Prøv at besøge Danmarks Journalisthøjskole midt i undervisningen, og se, hvor mange der bruger deres produkter. Der er afgnaskede æbler over alt!
Og det er en rimeligt snedig strategi, at sikre sig, at nyhedsformidlerne tager sine produkter til sig, for så bliver de brandet ganske gratis.

TV2 nyhederne har de sidste tre uger bragt indslag om Det Rådne Æble og dets produkter i den bedste sendetid. Gaaaanske gratis, og helt ukritisk. Alle tre indslag har været ros på ros af navngivne produkter fra en navngiven producent! Og det er så det, man kalder "public service".

Så jo, John Strand har helt ret!

0 0
David 26-08-2011 12:21:39

Bare lige for at forstå rigtigt hvad du mener. Mener du at TV2 fortælle om Apple fordi de vil lave reklame for Apple, og ikke fordi de mener at det er en nyhed som den brede befolkning vil have interesse i?

0 0
peter 26-08-2011 12:09:56

Jeg kan ikke være mere enig. Det er helt vildt så meget der bliver 'reklameret' for Apple produkter!

0 0
Robert 26-08-2011 03:26:26

Ja sådan er verden skruet så mærkeligt sammen. Nogle tilbeder Apple produkter som en religion, andre mener John Strand er en teleekspert.

0 0
David 25-08-2011 21:47:46

Jeg synes John Strand skal være den nye CEO for Apple. Han er jo så god til at spå markedet.

0 0
Benjamin Jensen 25-08-2011 17:51:56

Han er komplet idiot....John Strand!

John Strand fra Strand Consult, hvor han sidder som den eneste konsulent. lol

Det er også samme John Strand der udtalte, at Apple ALDRIG ville komme med en telefon, fordi de slet ikke havde ekspertisen.

Samme John Strand som heller ikke mente det ville blive andet et lille niche produkt, da han endelig indså sit fejlskøn.

Søger man på google, kan man ikke finde et eneste positivt indlæg om Apple fra den mand. Ikke engang noget objektivt. Det er pinligt, hvis man skal kalde sig analytiker.

Det eneste han er, er en komplet medieluder som sagt andetsteds i denne tråd.

Første gang jeg husker jeg hørte til John Strand, var dengang han gav Telmore 1-2 måneder at leve i, for der var slet ikke et marked for internet-telefoni. Gud fader bevares hvor har den mand taget fejl mange gange.

0 0
Henrik 26-08-2011 12:45:02

Men ikke desto mindre har han ret i denne her artikel.

0 0
JohnnyNr5 25-08-2011 17:09:46

Det sker ikke tit at jeg klapper i mine små hænder over udtalelser fra John Strand, men når manden har ret skal han sgu også have æren for det.

Amerikanske medier er i høj grad skyldige i at tiptoe når de taler med store kanoner. I USA er man meget bange for at rage uklar med potentielle annoncører, og magthaverne (dem på højre side af hegnet især). Så længe vi taler om journalister fra de hjemlige strøg, tror jeg dog ikke at der er tale om at være bange for SJ. Flertallet mangler nok bare den fornødne viden, eller er (ikke mindst pga manglende viden) selv for fanboiede til overhovedet at forholde sig kritisk (på et relevant niveau) til det de skriver om. Apple er trods alt et firma hvis produkter fungerer bedst, hvis man undlader at tænke selv. Ideen om de trendy mennesker og deres shiny Appledims er det der virker bedst til produkter fra den lejr.

Disclaimer: Ikke dermed sagt at Apple laver lort i pæn indpakning. Der er i mine øjne bare ikke to sekunders tvivl om at de i langt højere grad sælger et image end et produkt, ikke mindst godt hjulpet af sindsygt godt lavede reklamer og SJ's konsekvente "det er kunderne der bruger produkterne forkert" svar på alle de fejl man gennem tiden har konstateret.

0 0
Jesper Søgaard 25-08-2011 14:49:26

John Strand - du har efterhånden ikke særlig megen respekt tilbage nogen som helst steder. Og hvorfor nyhedssider bliver ved med at give dig taletid (no pun intended) forstår jeg virkelig ikke. Du kan med nød svinge dig op på samme status som Jim Lyngvild og Mads Christensen - højtråbende og med store armbevægelser, men når det virkelig gælder er der ingen der tager dig alvorligt. Måske du skulle søge ind hos ekstrabladet - ovenstående indlæg passer hvert fald bedre der end på en seriøs mobilside.

Min bøn (ikke religiøs) går hermed til John G. Pedersen om ikke at tage råd seriøst fra denne plagiat.

0 0
Henrik 26-08-2011 12:43:12

John Strand har jo fuldstændig ret. Når der kommer til Apple, har den journalistiske kritiske sans altid været sat fuldstændig ud af drift.

0 0
29-08-2011 08:39:29

Det er jeg enig i. Apple hylder den journalistiske frihed på samme måde som Nordkorea, med censur og journalisterne accepterer det bare og fortsætter med at tilbede æblet. John Strand har jo ret.

Apple mangler modspil fra dem der burde være de største kritikere, men nej Apple først, Android to og symbian måske tre. Politiken havde på et tidspunkt et gadget tillæg om smartphones, det var næsten en lang iphone reklame. Det er ensidigt ukritisk og til grin.

0 0
Daniel Christensen 25-08-2011 17:22:24

Jeg tror nu nok at masser af folk deler Johns holdninger. Du lyder lidt mavesur? Sagde han noget negativt om din sekt? Hård kost...

Du kunne gøre verden en tjeneste ved at holde dine sure opstød for dig selv! :)

0 0
Lars Rander 25-08-2011 15:13:00

Hørt! Jeg læser efterhånden også kun de artikler Strand optræder i for underholdningsværdiens skyld. Men respekt for at manden har formået at brande sig selv - næsten på samme måde som Apple...

0 0
Lars Rander 25-08-2011 15:13:45

Nå ja, jeg skulle måske lige nævne at jeg på ingen måde er Apple-fan...

0 0
peter 25-08-2011 15:11:19

Jeg kunne ikke være mere enig med John i det han siger her. Det er sku befriende at der er folk som ham som tør stille sig kritisk overfor Apple. Dem er der ved gud ikke mange af, måske pga. alle de religiøse Apple prædikanter der findes derude! Apple har i alt for lang tid fået al for nænsom en behandling af pressen efter min mening. Jeg synes faktisk de laver nogle rigtig gode produkter, men jeg er ved at brække mig over den måde de opfører sig på. De tror bare fordi de er så store så kan de træde på hvem de lyster. Corporate responsibility er virkelig ikke et begreb der eksisterer hos Apple.

0 0
Jesper Søgaard 25-08-2011 15:20:25

Jeg er på ingen måde Apple-fan. Faktisk er jeg ved at skifte min iPhone 4 ud med en SGS2.

Men hvorfor skal journalister være "hårde" ved Apple? Fordi det er sådan i Jantelovsdanmark at hvis man har succes så skal det pilles fra hinanden og bagefter skal man have en ordentlig sviner.

Nogle kan lide Android andre kan lide iPhone og nogle få kan stadig lide Symbian ;o) Og hvad er der så galt i det?

Jeg kan ikke se hvad det er John Strand gerne vil spørge Steve Jobs om som han ikke har fået svar på. Hvorfor han går i sort turtleneck og slidt jeans - nå ja det vil vi alle gerne vide.

Om Apple's metoder mht. retssager er retfærdige kan man sagtens stille spørgsmålstegn ved - specielt med den seneste dom mod Samsung. Mobilsiden har dog lige vist i en artikel hvordan de forskellige selskaber sagsøger hinanden - så er Apple ikke kun ond fordi de får medhold?

0 0
peter 25-08-2011 15:53:44

Hvor i min post læser du at jeg skriver at journalister skal være "hårde" ved Apple? Jeg mener bare at de skal begynde og behandle dem som alle mulig andre. De skal lade være med at acceptere når de ikke svarer på kritiske spørgsmål eller kommer med bullshit når folk har problemer med Apple produkter som Apple er notorisk kendt for.

Det er langt fra kun i sager som dem vi ser lige nu hvor Apple ikke er retfærdige. Det er også i deres vilkår til app. store som de ændrer for for godt befindende så de trækker gulvtæppet væk under små firmaer uden nogen reel begrundelse andet end fordi de kan. Det er også i forbindelse med store mængder af reklamationssager hvor de ikke svarer osv. osv.

Nu er det jo kommet frem at Apple reelt ikke vandt så det med at de er onde fordi de får medhold er lidt noget vrøvl.

Jeg kan i øvrigt godt lide at du forsøger at vise at du er large og synes folk må synes om hvad produkter/firmaer de vil. Men det lykkedes dig lige og svine Symbian folk samme sætning :-)

0 0

Om brug af cookies