Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Juryen: Apple burde istedet konfrontere Google

Juryen: Apple burde istedet konfrontere Google

Efter domsafsigelsen i seneste Apple vs. Samsung sag, så mener flere jurymedlemmer, at kampen burde tages med Google istedet.

Billede: jury-formanden Tom Dunham (Kilde: CNET)
Billede: jury-formanden Tom Dunham (Kilde: CNET)

I fredags blev 2. omgang af Apple vs. Samsung retssagen om patentrettigheder afgjort, og begge techgiganter blev gjort ansvarlige for overtrædelse.

Apple vs. Samsung afgjort - se afgørelsen her

Under hele forløbet har sydkoreanske Samsung forsøgt inddragelse af søgegiganten Google, da det jo er deres Android styresystem, der driver de mobiler som Apple har vist utilfredshed overfor. Her er de såkaldte “Googles MADA” aftaler kommet frem i søgelyset, da søgegiganten tilsyneladende tvinger mobilproducenterne til diverse Google-apps, ved brug af deres tjeneste.

Derudover har denne 2. omgang af patentstridighederne jo netop omhandlet software-relaterede patenter, som Google har del i, selvom det er Samsung, der i sidste ende sælger telefonerne. 

Apple og Samsung tabte markedsandele i årets første kvartal

Efter fredagens afgørelse har pressen nu fået udtalelser fra et af juryens medlemmer samt formanden. De bekræfter, at Google på ingen måde er påtænkt domsafsigelsen, men undrer sig tilsyneladende over, hvorfor Apple bekæmper Samsung, hvis det i stor del også er Android, der træder Apple over tæerne. Det skriver CNET.

"Hvis man virkelig føler, at Google er årsagen bag dette, og det tror jeg ​​at alle observerede, så skal man ikke gå udenom," sagde juryens formand Tom Dunham. "Faktum er, at Apple har intellektuel ejendomsret, de tror på. Det har Samsung også, og det har Google også. Lad domstolene afgøre, men en mere direkte tilgang kunne være noget at tænke over.”

Hverken Google eller Apple har kommenteret på sagen, og indtil videre er forlyder der ingen planer om en Apple vs. Google retssag.

Mener du at Apple burde sagsge søgegiganten? 

Kilde: CNET

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Thomas Larsen 06-05-2014 17:34:17

Det var da godt nok en skræmmende udtalelse at komme med, ikke nok med den også udviser manglende forståelse for Apple's taktik i forbindelse med disse kampe, men det udsætter også den manglende kompetence som er nødvendig for at kunne dømme sådan en sag.

Google har som sådan ikke rigtigt noget stort produkt som Apple kan gå efter, så for dem tjener det selvfølgelig intet formål at gå efter Google da konsekvensen er minimal, der er jo intet formål i at argumentere store milliardtab for noget som er gratis samt og har en omsætning på ca. ingenting i forhold til fx. Samsung.

Det værste af det hele er at der jo også er forskel mellem Google's og Samsung's Android, det burde da være basal viden, især når man rent faktisk skal dømme sådan en sag.

At han så er ex-IBM beancounter hvis opgave det er at sørge for at få patenter i hus gør det ikke meget bedre.

9 6

Om brug af cookies