Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   K320i: Nyt til business-segmentet fra Sony Ericsson

K320i: Nyt til business-segmentet fra Sony Ericsson

Sony Ericsson er nu ude med K320i, der er en kompakt snapshot-telefon. Telefonen bør betegnes som en business-telefon, selvom den også indeholder funktioner til fritiden.

K320i er designmæssigt både kompakt og meget enkelt.

Den er ideel at have med på farten, idet den som den første mobil fra Sony Ericsson byder på auto-pairing, som gør det nemmere at koble telefonen til forskelligt bluetooth-tilbehør. Via Bluetooth kan K320i også kommunikere trådløst med andre mobiltelefoner, computeren og handsfree løsninger.

Desuden bliver togturen mere effektiv med pc-synkronisering og push e-mail. Sidstnævnte muliggør, at man konstant kan holde sig opdateret med e-mail – også når man er væk fra kontoret.
E-mails modtages nemt, ligesom det efter sigende skulle være en smal sag selv at afsende e-mails også.

Både USB-kabel og pc-software medfølger, og gør det hurtigt og enkelt at synkronisere mobiltelefonen med pc’en. På den måde har man altid en opdateret kalender og adressebogen med sig på farten.

K320i indeholder en komplet webbrowser, så man når som helst kan koble sig op og læse de seneste nyheder eller tjekke aftenens Tv-programmer.

Skal der yderligere underholdning på tilværelsen kan man lege med det indbyggede kamera med 4 x digitalzoom, eller man kan lytte til musik fra den indbyggede Mp3-afspiller.

K320i forventes at ligge klar i butikkerne i oktober måned af indeværende år. Den lanceres i tre farver; henholdsvis sølv, grå og brun.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her

Om brug af cookies