Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kæmpe Honor-topmobil på vej fra Huawei

Kæmpe Honor-topmobil på vej fra Huawei

Så bliver det ikke meget større. Lækkede dokumenter afslører at Huawei har en kæmpe nyhed på vej næste uge.

Dagen forud for Samsungs Note-lancering den 2. august, pønser Huaweis datterselskab, Honor, på at lancere deres egen kæmpe af en Note-mobiltelefon. Det skriver gsmarena.com.

Til dem der foretrækker mobiltelefoner størrelse XXL, vil Honor præsentere Note 8 - en kæmpemæssig sag, vis front vil prydes af et kolossalt display på 6,6 tommer.

Hvad mobilen vil byde på af færdigheder er ikke officielt sluppet ud endnu, men et stort ’2K’ på event-invitationen giver et hint med en vognstang om, at skærmens opløsning bliver 2560 x 1440 pixels - også kendt som quad HD eller 2K.

Se også:  Huawei Mate 8: Trofast gigantmobil [TEST]

Øvrige læk peger i retning af en smartphone der vil matche Huaweis relativt mindre kæmpe, Mate 8. Der peges på en smartphone med 4GB RAM og en Kirin 955 octa-core processor med 64GB lagerplads ombord.

Kameraet forventes at levere henholdsvis 8 og 13 megapixels for og bag, mens pakken afrundes af et kæmpemæssigt batteri 4.400 mAh.

Ved lanceringen forventes Honor Note 8 at få selskab af en mindre version med en den lidt svagere Kirin 950 processor, 3GB RAM og 32GB lagerplads.

Prismæssigt vil de to modeller lande på henholdsvis 2.299 og 1.999 CNY - svarende til rundt regnet 2.330,- og 2.030,- kroner - før told og moms.

Lanceringseventet vil løbe af stablen i Beijing den 1. august kl 14.00 lokal tid.

Læs også: Huawei Honor 7 - prisstærk mobil med bred appel [TEST]

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies