Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kæmpe mobil-tv kontrakt i Kina

Kæmpe mobil-tv kontrakt i Kina

Nu får kineserne tv på mobiltelefonen. Teknikken leveres af et lille britisk firma.

Det forholdsvis lille britiske firma, ROK, med kun 250 ansatte, har netop vundet slaget om en kæmpe mobil-tv kontrakt i Kina.

Licensen giver Shanghai Dragon Mobile Information Ltd ret til at anvende ROK’s teknologi til distribution af tv-kanaler til mobiltelefoner.

Aftalen er indgået for de næste tre år. Prisen vurderes til omkring 6,4 milliarder danske kroner.

Kineserne vil både kunne se internationale og nationale kanaler. Man regner med millioner af abonnenter i løbet af de første 12 måneder.

Med ROK’s teknologi, er det muligt at sende tv-kanaler til mobiltelefonerne via GPRS. Opdateringen er 16 billeder i sekundet. Til sammenligning kører ordinært tv med 25 billeder i sekundet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies