Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kæmpe tablet klar fra Hewlett Packard

Kæmpe tablet klar fra Hewlett Packard

Computerproducenten Hewlett Packard har netop lanceret en kæmpe tablet på hele 20 tommer.

De fleste producenter forsøger, at ramme det mobile marked med tablets i størrelser på 7-10 tommer, men computerproducenten Hewlett Packard (HP) har valgt at gå den modsatte vej og er nu klar med en 20 tommer tablet. Det skriver The Verge.

HP har netop fremvist deres bud på en kæmpe tablet, og den lyder navnet HP Envy Rove 20. HP er dog ikke de eneste, som har sendt store tablets på markedet, der findes allerede Asus Transformer AIO, Sony VAIO Tap 20 og Dells XPS 18.

HP Envy Rove 20 er mere en ”all-in-on-PC/tablet” og kommer også med en indbygget fod, som kan slås ud.

Skærmen er en 20 tommers 1600 x 900 IPS, som har mulighed for 10 fingres input, 1 TB hybrid harddisk, 3 USB-porte, next-gen 802.11ac WiFi, Beats Audio højtalere, WiFi Intels Wireless Display og den nyeste Haswell Intel Core-processor.

HP Envy Rove 20 kommer på markedet i løbet af juli måned og vil få en vejledende udsalgspris i USA på mindre end 1.000 dollars inklusiv både mus og tastatur.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies