Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kamera og GPS til PSP 3

Kamera og GPS til PSP 3

Sony udvider sin håndholdte konsol med kamera og GPS navigation - og åbner for helt nye spiltyper på den lille konsol.

Sony udvider sin håndholdte konsol med kamera og GPS navigation - og åbner for helt nye spiltyper på den lille konsol.
Sony udvider sin håndholdte konsol med kamera og GPS navigation - og åbner for helt nye spiltyper på den lille konsol.

Sony hev et par ekstra kaniner op af hatten under onsdagens PlayStation 3 pressekonference - nemlig ekstra godbidder til den håndholdte PSP konsol. Et kamera og en GPS enhed, som kommer i handelen til efteråret, åbner op for helt nyt spiltyper på den lille konsol. Med kameraet kan man tilføre EyeToy-funktionalitet og videochat til PSP’en, mens GPS enheden omdanner konsollen til et navigationssystem – og åbner for lokationsbaserede spil.

Men ikke nok med det. Sony lovede også en ny download-tjeneste hvorfra man vil kunne hente ”udvalgte ældre PlayStation-titler”. Det dufter lidt af at Sony har tænkt sig at lancere en komplet internetbaseret games-butik.

Sonys sidste nyhed drejede sig om softwareopdateringer – PSP’en vil blive forsynet med en Flash-afspiller og udvidede RSS-funktioner, der gør det muligt at gemme og afspille internetradio.

Udvidelserne til den håndholdte konsol falder på et tørt sted, for PSP’en er langt fra blevet det hit Sony håbede på. Det ambitiøse mål var at sælge 75.000 enheder i julesalget sidste år – men der blev blot solgt 35.000 eksemplarer af konsollen herhjemme. Altså knapt halvdelen af det forventede.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies