Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kameraet i Samsung Galaxy S8 er et nyt modul

Kameraet i Samsung Galaxy S8 er et nyt modul

På papiret er kameraet i Galaxy S8 det samme som i S7. Modulerne er dog to helt nye sensorer.

Det så ikke ud til, at Samsung havde spenderet meget krudt på kameraet i deres nye Galaxy S8 toptelefoner. Under denne uges timelange offentliggørelse, benyttede den sydkoreanske techgigant da også kun 2 minutter på præsentationen af kameradelen - noget som ellers typisk bliver prioriteret højt.

Årsagen til forbigåelsen så ud til hænge sammen med at kameraet essentielt ville være det samme som i sidste års S7-modeller. Sidste år bød både Galaxy S7 og S7 Edge på et 12 megapixel kamera med f/1,7 stabiliseret optik. Nøglespecifikationer som Samsung ikke har pillet ved i deres nye S8-toptelefoner.

Se også:  Samsung Galaxy S8 minder dig om at gøre kameraet rent

Det ser dog ud til, at kameraet får en teknologisk indsprøjtning i form af en nyere kamerasensor. Mediet Sammobile oplyser, at Samsung i år benytter sig af to nye sensorer et IMX333 fra Sony, samt en S5K2L2 fra System LSI.

Begge moduler byder på 1/2,55” sensor, 12,2 megapixels, optisk stabilisering og F/1,7 optik men er altså en generation nyere end sidste års modul.

For at forbedre kameraydelsen benytter Samsung sig af avancerede computertricks for at opnå bedre fotoresultater. Galaxy S8 låner et trick fra Googles Pixel ved at emulere dennes HDR+ mode hvor flere billeder tages på en gang og derefter sammenstykkes til et foto hvor støj er minimeret, mens detaljerne forbliver.

Største fremskridt i Samsung Galaxy S8s kameraevner skal dog findes i frontkameraet, som får 60 procent flere pixels at arbejde med. Fokusering er samtidig styrket markant med dedikerede fokuspixels som assisterer med fokusering.

Læs også:  Sammenligning: Samsung Galaxy S8 vs. Galaxy S7 edge

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies