Kampdyr: Her er iPhone-priserne i England

Vanvids-priserne på iPhone fortsætter. Englænderne skal hos selskabet O2 betale 10 - 13.000 for produktet.

Kampdyr: Her er iPhone-priserne i England

Fredag d. 9. november, går det løs i blandt andet England.

Teleselskabet O2 binder kunderne i 18 måneder. Der er valgt tre abonnementstyper til henholdsvis £35 £45 og £55 om måneden.

Det billigste abonnement til £35, svarende til cirka 386 danske kroner, inkluderer 200 minutters tale og 200 sms-beskeder. Mellem-abonnementet på £45 (483 DKR) giver hele 600 minutters samtale og 500 sms-beskeder. Det dyre dyre abonnement til £55 (590 DKR) om måneden indeholder 1200 samtaleminutter og 500 sms-beskeder.

Nu er det jo ikke nok med de dyre abonnementer, der skal jo også investeres i selve vidunderet – en iPhone med 8 GB hukommelse. Den koster lige knap 2900 kroner.

Med andre ord vil det billigste abonnement med en 18 måneders binding koste omkring 10.000 kroner, mens det dyreste vil koste omkring 13.500 kroner.