Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kåring af mobilkameraet 2014 - Mørkets herskere [AFSTEMNING]

Kåring af mobilkameraet 2014 - Mørkets herskere [AFSTEMNING]

Vil du være med til at kåre årets hidtil bedste mobilkamera, kan du vælge din favorit her.

De fleste topmobiler tager glimrende billeder nu om dage - når der ellers er lys nok. I nattetimerne skaber dog kvaler for miniature-kameraerne. Her er lyset ofte så svagt at støj, eller heftig støjreducering slører detaljer - hvis billedet da overhovedet kan formå at tone ud af skyggerne.

Derfor har vi rundet de bedste mobiler fra Apple, HTC, LG, Nokia, Sony og Samsung op, og sætter dem op mod hinanden. Forleden kiggede vi på fotokvaliteten i dagslys samt videokvaliteten, og i dag vil vi se nærmere hvordan de foskellige topmobiler opfører sig i lavt lys.

Læs også: Kåring af mobilkameraet 2014 - Første test [AFSTEMNING]

Læs også: Kåring af mobilkameraet 2014 - Bedste video [AFSTEMNING]

De testede mobiler er:

  • Apple iPhone 6
  • Apple iPhone 6 Plus
  • HTC One (M8)
  • LG G3
  • Nokia Lumia 930
  • Samsung Galaxy S5
  • Sony Xperia Z3 (compact*)

*Sony deler kameramodul i begge topmodeller, derfor er kun den ene af dem taget med i denne test.

For at gøre det til en blindtest, er de forskellige kameraers fotos skaleret til samme opløsning og sat op i vilkårlig rækkefølge. Farver og kontrast er der derimod ikke pillet ved.

Motivet er en gadescene omkring kl 22.00, hvor kun gadebelysningen lyser vej og natur op, en stor udfordring for de fleste kameraer. Fotos kan hurtigt blive underbelyst, mens støj eller støjreduktion får detaljer til at drukne.

Kameraerne er monteret på stativ, hvilket eliminerer den fordel som haves af kameraer med optisk billedstabilisation. De forskellige mobiler vælger varierende lukkertider mellem 1/15 sekund og ¼ sekund. Derfor vil de kameraer som foretrækker en hurtigere lukkertid, indfange mindre lys, men til gengæld være bedre til at undgå rystede billeder og slørede motiver.

For at se billederne i fuld størrelse, skal du klikke på pilene øverst til højre inde i galleriet. Til sammenligning er her et foto taget med Sonys RX100 MkIII high-end kompaktkamera.

Hvilket foto synes du er bedst?

[UPDATE]
Her er rækkefølgen på de testede kameraer:

Nummer 1 - Sony Xperia Z3 (Compact)
Nummer 2 - Apple iPhone 6 Plus
Nummer 3 - LG G3
Nummer 4 - Apple iPhone 6
Nummer 5 - HTC One (M8)
Nummer 6 - Nokia Lumia 930
Nummer 7 - Samsung Galaxy S5



Afstemning

Hvilket foto er bedst?
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

hxgni 06-11-2014 19:16:36

til grin at billede nr. har så mange stemmer. Billedet ser alt for unaturligt ud og ligner nærmest det er taget i night-vision tilstand. Hvad er det der får folk til at stemme på det billede??.. syntes det er useriøst...

11 0
Peter Frederiksen 06-11-2014 21:28:52

Jeg kan kun være enig, syntes det virker som om det er taget med en mega blitz...

6 0
hxgni 06-11-2014 19:17:59

*billede nr. 2* skulle der stå.

5 0
Mikkel 06-11-2014 16:18:41

Er det eneste folk kigger på, hvor lyst et billedet er, forstår ikke hvorfor billed 2 får så mange stemmer. En sort himmel er jo sort, den skal ikke være en eller anden grå nuance...

3 0
Onkel_Per 06-11-2014 20:20:41

Men da billederne er taget inde i byen, vil himlen jo heller ikke være sort. Det er der alt for meget gadebelysning til.

4 3
Darkwing Duck 06-11-2014 14:27:44

Det ødlægger lidt en blinde test når man kan se hvad for et foto der er taget med en iphone.
Hvorfor vælger i igen kun at beholde EXIF dataerne fra Iphone, mens i sletter EXIF dataerne fra de andre modeller?

Men kan jo ikke bruge en blid test til det store når Der er en der siger Psst Den er en iphone.
Ved den først test tænkte jeg bare at det sikker bare ved lidt sjusk fra jeres side af.
Men nu er det anden gang af i gøre det, og det er sjovt nok kun ved Iphones.
Det lænder sig lidt op af Videnskabelig uredelighed

13 3
Niels de Boissezon 06-11-2014 14:41:18

Kameramodellen skulle ikke fremgå i EXIF info. Nogle af mobilerne inkluderer dog ikke visse oplysninger i EXIF (såsom ISO, blænde eller lukkertid)

Venligste hilsener,
Niels de Boissezon

0 1
Darkwing Duck 06-11-2014 14:44:24

Det gøre den altså på de 2 iphone modeller.

1 0
Niels de Boissezon 06-11-2014 14:57:56

Ja ok, det fremgår ikke i EXIF-info under Windows Explorer, men åbner man billedet i Photoshop indgår kamera-modellen også under 'lens info' i extended view.

Jeg beklager, og retter det med det samme.

Venligste hilsener,
Niels de Boissezon

2 0
Darkwing Duck 06-11-2014 15:00:39

Så er der ikke mere brok fra mig :)

1 0
Michael Hansen 06-11-2014 14:04:05

Billede 2 er da vidst det man kalder overbelyst. Forstår ikke alle de stemmer. Min gamle Xperia Z1 to også sådan nogen billeder i mørke. Altså med unaturligt meget lys.

8 1
Henning 06-11-2014 13:45:19

Tja... Efter at have valgt foto er det jo tydeligt at se at "manipuleringen" virker... 2/3 af alle har valgt det foto, som er taget uafhængigt af de andre. Mobilsiden, det er altså en ommer!!

3 2
Niels de Boissezon 06-11-2014 13:53:06

Billede nr 2 måtte tages en anden dag, da mobilen ikke var i hus, mens de andre blev testet. Scenen og belysningen er dog nærmest uændrede.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

3 2
Henning 06-11-2014 14:42:27

Hej Niels
Så burde man nok have ventet med de andre mobiler også - det ville nu have været mere fair, for ikke at tale om mere "videnskabeligt korrekt"! Faktum er trods alt, at motivet ikke er identisk med anden genskin fra våde overflader + andre biler. Måske ikke meget vil nogen synes, men nok til at lysmålingen vil være forskellig. Mit bud er, at selv den samme mobiltelefon ville få forskellige resultater på de 2 dage. Små udsving i lys kan give store forskelle i eksponeringen...

3 0
Niels de Boissezon 06-11-2014 15:13:40

Hej Henning,

Sagen er den at vi ikke har alle modeller hjemme samtidigt, og skulle mobil #2 indgå i testen, måtte nogle af de andre udelades fra testen.

Jeg er klar over at det ikke er optimalt. Men jeg synes samtidigt, at det er mere ærgerligt at skulle udelade mobiler fra sammenligningen.

Venligste hilsener,
Niels /mobilsiden.dk

1 2
Henning 06-11-2014 13:43:06

Trist at alle fotos ikke er skudt samme dag. Foto nr. 2 må være taget på et andet tidspunkt (har ikke tjekket data på filen, men det er meget tydeligt). Idet det ikke har været regnvejr den dag, er genskin m.m. anderledes og lysmængden derfor ikke den samme som på de andre 6 skud...

0 0
Michael Hansen 06-11-2014 13:37:05

Det kunne være interresant hvis i får en foto ekspert til at gennemgå og vælge det bedste billede inden familien Danmarks´s resultat bliver afsløret.

8 0

Om brug af cookies