Kendismobilen kan nu blive din

Kendte fra Paris Hilton til USA-præsident Barack Obama bruger BlackBerry. Nu kan du komme med på bølgen - men det er dyrt!

Kendismobilen kan nu blive din

BlackBerry er populær i USA men nu er Europa også begyndt at røre på sig.

I Danmark har BlackBerry-mobilerne kun været solgt via TDC Erhverv, men nu byder Teleselskabet 3 ind, med pakke til private.

BlackBerry 9000 Bold har komplet QWERTY-tastatur og egner sig dermed til emails. På specifikationslisten findes også Turbo 3G, trådløst netværk og 1 GB hukommelse.

Internetpakke

Når 3 sælger mobilen til private, sker det med muligheden for et tilllægsabonnement som åbner BlackBerryen til det som den er tænkt til – nemlig internet og mails.

Med BlackBerry Internet Service kan brugeren administrere op til 10 mailkonti fra samme mobil. Den giver også adgang til Gmail, Hotmail, Yahoo, pop3 og IMAP samt programmerne Windows Live Messenger, Flickr, MySpace og Facebook.

Høj pris

BlackBerry Bold hos 3 er langt fra gratis.

Den samlede pris efter seks måneder, inklusive tillægspakken er 4393 kroner. En høj pris for at være hip med de hippe.

Flere nyheder i sagen

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. mobilsiden gik videre med historien. 17/3/2009 tunede vi igen ind på emnet med et indlæg omkring 3 undrer sig over Teleankenævnets statistik – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se også seneste nyt om emnet her.