Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kensington forlænger batteritiden på din iPhone

Kensington forlænger batteritiden på din iPhone

Et ekstra batteri giver din iPhone liv i længere tid ad gangen. Kensington leverer batteriet sammen med en bordlader.

Kensington er klar med en ny bordlader til iPhone, der inkluderer et ekstra batteri. Det skriver ipodnn.com.

Batteriet tilsluttes i bunden af telefonen, og herefter skulle der angiveligt være tid til 30 timers ekstra musikafspilning, seks timers surf på nettet eller tre timers tale.

Laderen har plads til, at både iPhone og ekstra batteri kan oplades på samme tid.

Prisen i amerikansk valuta er allerede fastsat til 70 dollar, men ifølge ipodnn.com vil produktet først blive sendt af sted i slutningen af oktober.

Der er også understøttelse for alle iPods, der bruger Dock Connector - det vil sige det samme stik som i bunden af en iPhone.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies