Kickstarter klar med Android-app

Crowdfunding vinder også frem herhjemme, og nu er en af de største platforme til det klar med en app til Android

Kickstarter klar med Android-app

Det at støtte projekter med at blive til virkelighed i form af såkaldt ‘crowdfunding’ bliver mere og mere udbredt – også herhjemme. En af de største platforme til crowdfunding er Kickstarter, og de er nu klar med en app til Android-folket.

Produkter som Pebble, Oculus Rift og Dash har haft succes med crowdfunding, selvom der også har været skrækeksempler på produkter, som aldrig er blevet til noget.

Læs også: Blocks smartwatch indtager Kickstarter

Android-appen giver dig mulighed for at søge efter nye projekter og bakke dem op, ligesom du også kan holde snor i de projekter, du tidligere har støttet. 

Hvis man har et projekt, kan man dog ikke styre det fra appen. Den funktion skulle dog komme i senere versioner af appen.

Kickstarter har i et stykke tid haft en app til iOS, men nu kan Android-brugere altså også holde styr på interessante projekter i app-form.