Kildekode afslører detaljer om Microsofts event

Tags i kildekoden til Microsofts eventside afslører formentlig en række produkter der præsenteres i næste måned.

Kildekode afslører detaljer om Microsofts event

Microsoft har sendt invitationer ud til event den 6. oktober i New York, herunder har Microsoft lavet en internetside, der beskriver hvordan man kigger med på live-stream fra eventen.

Men måske afslører hjemmesiden mere end hvad Microsoft havde tiltænkt.

Overskriften er: ”We have som exciting news to share about Windows 10 devices” – Og nogen har åbenbart været lidt for excited, for WMPoweruser beskriver hvordan kildekoden til hjemmesiden måske afslører lidt mere end Microsoft havde tænkt sig.

Det kunne vi selvfølgelig ikke stå for, så vi har også været inde og kigge nærmere på kildekoden til internetsiden.

Specielt to linjer fanger hurtigt opværksomheden:

Join us on Oct 6th 2015 to stream the Microsoft Devices announcement. Sign up now.

Windows 10 devices, Windows devices, Microsoft Band, Microsoft Surface, Lumia, Live stream, Windows announcement, Windows Phone

Intet er selvfølgelig sikkert, men hvis vi skal tage ovenstående som et udtryk for, hvad der bliver præsenteret den 6. oktober vil vi nok komme til at se en ny udgave af Microsoft Band, en ny Surface og ny(e) Lumia mobiler.

Om begrebet ”Windows 10 devices” dækker over præsentationen af andre produkter er ikke til at vide, men kig selv i kildekoden, eller følg med i eventen den 6. oktober.

Kilde: WMPoweruser og Microsoft