Kina har flest mobil-brugere

Kina er det land i verden, der har flest mobilbrugere - nogensinde.

Kina har flest mobil-brugere

Aldrig har så mange mobil-brugere været samlet i ét land.

I april måned fik endnu 11 millioner kinesere en mobiltelefon, og det bringer landets mobile brugerbase op på 900,3 millioner.

Det viser en ny rapport, som blev offentliggjort af Kinas ministerium for industri og informationsteknologi, skriver Computerworld.

Mængden af mobil-brugere er vokset hurtigt, i april sidste år havde Kina kun 787 millioner mobilbrugere. Året inden var tallet 679 millioner.

Det er dog de færreste mobil-brugere i Kina, der er på 3G-netværket. Kun 67 millioner brugere var i april på 3G-nettet.