KitKat og Jelly Bean nu på 3 ud af 4 Android-mobiler

Android-platformen tager endnu et skridt væk fra de tidligere versioner og over mod de sidste nye

KitKat og Jelly Bean nu på 3 ud af 4 Android-mobiler

Der er nok Android-versioner til den søde tand, men i den seneste optæller er det tydeligt, at det lige så stille rinder ud for den frosne yoghurt, mens der kommer flere KitKat. Android 4.4 KitKats andel af Android-platformen steg med 4,1 procentpoint, så andelen nu er oppe på 17,9 procent.

Læs også: OnePlus lover kort ventetid på Android L 

Android 2.2 Froyo og 2.3 Gingerbread udgør nu 14,2 procent af Android-universet med henholdsvis 0,7 procent og 13,5 procent. De to versioners udbredelse faldt med henholdsvis 0,1 og 1,4 procentpoint.

Det er dog stadig Jelly Bean, der står for at drive langt de fleste Android-telefoner med en 56,5 procent andel, og det er 0,6 procent mere end måneden før.