Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Køb af ny smartphone - dette betyder noget

Køb af ny smartphone - dette betyder noget

Hvad betyder mest for danskerne når der skal købes ny telefon, det giver en ny undersøgelse måske svaret på.

Hvad betyder mest for dig, når du skal vælge ny mobiltelefon? (Kilde: Telia Trends)
Hvad betyder mest for dig, når du skal vælge ny mobiltelefon? (Kilde: Telia Trends)

Når danskerne skal ud og købe ny mobiltelefon, er der en række faktorer som er vigtige, og afgør hvilken telefon det er, som ender i den enkeltes lomme.

En ny undersøgelse, som Telia har foretaget gennem app’en ” Telia Trends”, har set nærmere på, hvad der præcis spiller ind.

Mobiltelefonerne bliver større og større, hvilket man derfor burde mene ville betyde meget for de fleste. Men ifølge undersøgelsen, så er skærmens størrelse faktisk kun vigtigt for 12 procent af de adspurgte, og kun seks procent finder at størrelsen på telefonen har en betydning.

Derimod er både telefonens design og styresystemet vigtigt for henholdsvis 21 og 22 procent af de adspurgte.

Hvilke features vil du helst have i fremtidens mobil? (Kilde: Telia Trends)
Hvilke features vil du helst have i fremtidens mobil? (Kilde: Telia Trends)

Konceptmobiler viser fremtiden…men

Vi ser ofte en række koncepttelefoner, som viser hvad der er muligt at gøre med smartphones, men teknologier som 3D samt fleksible og bøjelige skærme, er ikke noget vi danskere finder voldsomt vigtigt i vores mobiltelefoner.

 - Fremtidens smartphone kan sno sig – se konceptet her

Ifølge undersøgelsen, ønsker mere end hver femte, at telefonen kan styre andre teknologier og 17 procent ønsker sig, at mobiltelefonen kan bruges som betalingsmiddel.

Overraskende nok, så ønsker 16 procent sig, at de kan snakke med deres mobil på dansk. Dette er desværre nok en feature, som vi skal vente lidt på, da Danmark jo som bekendt er et lille land og sprogområde.

Hvilken mobilproducent, tror du, kan revolutionere mobiltelefonen, som vi kender den i dag? (Kilde: Telia Trends)
Hvilken mobilproducent, tror du, kan revolutionere mobiltelefonen, som vi kender den i dag? (Kilde: Telia Trends)

Kommer Apple med drømmemobilen?

Ifølge den netop offentliggjorte undersøgelse, så er forventningerne store til, at det er Apple som vil revolutionere mobiltelefonen vi kender i dag.

Apple revolutionerede mobilbranchen i 2007, da de kom med den første iPhone, hvilket måske er derfor tiltroen til Apple, er markant større til dem end konkurrenterne. Apple har fået 64 procent af stemmerne, mens Samsung kommer på andenpladsen med 18 procent.

De øvrige producenter har alle fået mindre end 10 procent af stemmerne.

Verdens engang største mobilproducent, Nokia, kun har fået fire procent af stemmerne til trods for, at de inden længe sender den første telefon på markedet, der kan oplades trådløst.

 - Nokia Lumia 920 – alt om den nye topmodel

En feature, som Samsung også forsøgte at sælge til brugerne da de lancerede Galaxy S III, men aldrig er kommet til at virke.

Hvilken mobilproducent, synes du, står for den mest innovative udvikling lige nu? (Kilde: Telia Trends)
Hvilken mobilproducent, synes du, står for den mest innovative udvikling lige nu? (Kilde: Telia Trends)

Apple er mest innovativ

Samsung har for alvor vundet indpas ved danskerne med Galaxy S II og Galaxy S III, hvilket også har placeret dem i danskernes bevidsthed.

Men direkte adspurgt på, hvilken producent der står for den mest innovative udvikling lige nu, så er det også her Apple, der løber med hele 60,5 procent af stemmerne, mens Samsung kun får 27 procent.

Dermed er kritikken om at iPhone 5 ikke er nyskabende nok og innovationen mangler, altså ikke noget, som de almindelige mobilkøbere tænker eller synes.

 - iPhone 5 – bedst, men innovationen mangler (mobiltest)

Dog viser undersøgelsen tydeligt, at det er Samsung og Apple der fylder mest i danskernes bevidsthed netop nu, når det kommer til smartphones.

Hvis mobiltelefonerne i fremtiden bliver hurtigere og bedre, vil du så overveje kun at bruge mobilen til arbejde eller studierne frem for en computer (Kilde: Telia Trends)
Hvis mobiltelefonerne i fremtiden bliver hurtigere og bedre, vil du så overveje kun at bruge mobilen til arbejde eller studierne frem for en computer (Kilde: Telia Trends)

Overtager mobilen alt fra computeren?

Mobiltelefonen bruges i dag til flere og flere ting, men vil den kunne overtage computerens plads helt i fremtiden?

Ifølge undersøgelsen er hele 22 procent villige til at erstatte deres computer med en mobiltelefon, hvis den tilbyder de features, som er påkrævet for det pågældende arbejde eller studie. Dog svarede 20 procent også, at de ikke ville overveje det, da skærmen ikke er stor nok.

Men samlet set var hele 52 procent åben overfor tanken om, at smartphonen vil tage over i stedet for computeren.

Sådan er fremtidens mobil

Konklusionen ud fra undersøgelsen er, at fremtidens mobil har et flot design, kan styre andre teknologiske enheder eksempelvis fjernsynet og så er det formentlig Apple, som står bag produktet.

Undersøgelsen er foretaget i september måned i år og der deltog 1232 respondenter i denne.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Benjamin Jensen 19-10-2012 19:31:51

Hver gang en undersøgelse ikke lige siger det som nogle folk vil høre, så er den ugyldig.

Det er samme historie hver gang her på mobilsiden. Det er ved at tage en komisk drejning :D

0 0
serpent 17-10-2012 10:05:55

Fed initiativ :)

Det ville være informativt at se hvorledes svarene fordeler sig på OS, det ser umiddelbart ikke ud til svarene er vægtet. Numerisk optælling giver nok et skævt billede.

Desuden kunne i se på hvor mange android der synes ios er mest udviklende og omvendt.

0 0
labodilsen 16-10-2012 10:12:48

Jeg finder testen rimelig ugyldig, da ikke alle mobil ejere havde mulighed for at svare. App'en var kun tilgængelig på IOS og Android. Det kan godt være IOS/Android står for største delen af brugerne i DK, men det udelukker stadig folk med andre meninger/platforme i at deltage i testen. Det er nemt at få et ønsket resultat i en test, hvis man kun spørger dem man ved har samme mening som en selv :)

0 0
Kongand 16-10-2012 12:07:29

... Og så er det nok heller ikke den "normale" dansker, der svarer på dette spørgeskema, men nok mere dem, der går lidt op i teknologi. Skal man tage det med i konklusionen, så skal overskriften - igen - ændres til kun at indebære "teknisk interesserede danskere".
Jeg svarede selv på spørgsmålet og der var ikke de spørgsmål, der skal til for at lave en demografisk opstilling, såsom alder, indkomst, uddannelse osv.
Så nej, denne undersøgelse kan vist kun bruges for sjov.

0 0

Om brug af cookies