Køb dine sms-billetter ved DSB i god tid

Køber du tog- og busbilletter via mobilen - så skal du altid tjekke billetkøbet er afsluttet inden påstigningen.

Køb dine sms-billetter ved DSB i god tid

Der er efterhånden rigtig mange danskere, som køber deres tog- og busbillet på farten via deres smartphone. Men man skal passe på det ikke går for hurtigt.

DSBs kontrollører viser nemlig ingen nåde, hvis du ikke har sikret dig billetkøbet er helt afsluttet før du stiger på toget eller bussen.

BT.dk har bragt en historie om den 24 årige Kaspar Kure Hansen, som måtte sande dette på den hårde måde. Til trods for kontrolløren så ham løbe efter toget, kostede det alligevel en bøde på 750 kroner da billetkøbet ikke var afsluttet inden påstigningen på toget.

Kaspar Kure Hansen klagede samme dag til DSB, men denne blev afvist. Så benytter du sms-billetter skal du altid være sikker på, at disse er købt rettidigt og købet er afsluttet inden påstigningen på bussen eller toget.