Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Køb frimærker med din telefon

Køb frimærker med din telefon

Nu kan du købe dine frimærker med ny applikation til iPhone og Android.

Vi har tidligere omtalt Post Danmarks applikation, der giver informationer om porto, nærmeste posthus og mulighed for alt spore pakker. Ligeledes har Post Danmark i foråret introduceret muligheden for at købe frimærker via SMS.

Muligheden for at købe frimærker har været en stor succes for Post Danmark og nu forsøger virksomheden, at udvide denne succes med introduktionen af en ny applikation til iOS og Android.

Den nye Post Danmark Mobilporto applikation gør det muligt at købe porto til A breve på maks 50 gram. Ved købet får man en portokode til samme pris, som hvis brevet var frankeret med et normalt frimærke. Portokoden skrives på selve brevet, hvor frimærket plejer at sidde.

Mobilporto kan betales direkte i applikationen enten via mobilregning eller via betalingskort. Breve købt med mobilporto kan kun sendes til Danmark.

Applikationen er gratis og kan hentes på Apples App Store  eller Googles Android Market.

Mobilporto applikationen
Mobilporto applikationen
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kim Harder 08-08-2011 12:19:29

Det er da det nemmeste i verden, at sende en sms til 1900 med ordlyden porto , og herefter besvare henvendelsen med Ja. Så skal man ikke opgive alle mulige personlige oplysninger, eller give diverse tilladelser. Hvis man heller ikke bruger frimærker så ofte, så er det da heller ikke nødvendig med en app.

0 0
Peter 08-08-2011 11:30:29

Hvorfor beder app'en (til android) om tilladelser til SÅ mange personlige oplysninger?
Her er ALLE de tilladelser programmet beder om tilladelse til:
-tag billeder, og optag video
-optag lyd
-skift dine lydindstillinger
-grov (netværksbaseret) placering
-fin (GPS) placering
-modtag sms
-fuld internetadgang
-læs kontaktdata
-skriv kontaktdata
-læs telefontilstand og identitet
-rediger/slet USB-indholdet, rediger/slet SD-kortindhold

Programmet skal da bare give mig en talkombination som jeg kan skrive på mit brev. Det skal da ikke vide hvem mine kontakter er, eller for den sags skyld kunne optage lyd fra min telefon.
Det er hovedløst- 0 stjerner fra mig :)

0 0
Jacob A 08-08-2011 14:21:42

Jeg kunne forestille mig at de arbejdede på funktion kind-a-like Google Goggles, hvor det ved hjælp af kameraet skal være muligt at få af vide hvor den nærmeste postkasse/posthus ligger.. Det er da hvertfald hvad den med kameraet kunne bruges til :)
- Den grove og fine placering er garanteret også til at finde de nærmeste postkasser mm.
- Kontaktdataene er sikkert noget med at finde adresser på dem du vil sende breve til..

Og resten af er egentlig garanteret meget mere uskyldige end de rent faktisk lyder..

- Men det er selvfølgelig blot hvad jeg TROR :)

0 0
09-08-2011 08:40:45

Haha ja... Nu er det postdanmark, og ikke en eller anden 3. parts kinesisk udvikler :D

0 0
Johnny K. Olesen 08-08-2011 12:08:41

Godt spottet - jeg graver lidt i sagen.

0 0
Johnny K. Olesen 08-08-2011 20:38:06

Vi har kontaktet Post Danmark, og vi kommer med en opfølgende historie i morgen. Tak til Peter for "tippet".

0 0

Om brug af cookies