Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Køb koncertbilletten med mobilen

Køb koncertbilletten med mobilen

Næste gang du skal ud og være kulturel kan du købe din billet fra Billetlugen.dk over mobiltelefonen.

Når du næste gang skal til en koncert, på festival, eller på anden måde være kulturel, kan du købe din billet over Billetlugen.dk's nye mobilservice.

m.billetlugen.dk kan du se og købe billet til alle Billetlugens arrangementer.

For eksempel X Factor Finalen, Roskilde Festivalen eller en af de mange koncerter.

Stregkode som billet

-"Det er Danmarks mest ambitiøse m-handels funktion," mener Billetlugens direktør Jeppe M. Jensen.

Man kan købe billet til alle arrangementer, betale med kreditkort og få billetten tilsendt eller selv printe den - præcis som hvis det foregik fra PC'en.

På udvalgte arrangementer kan man desuden få billetten tilsendt som en 2D stregkode på MMS, som så bliver scannet, når man ankommer til spillestedet.

Men indtil videre er det kun Vega, Rust og Pumpehuset, der har teknologien til at aflæse stregkoderne.

Nemmere at kommunikere

Billetlugens direktør er meget begejstret for det nye system.

For udover, at det er nemt og ligetil for kunderne at købe billetter, åbner det også op for en ny kommunikationsvej, hvor arrangørerne kan kommunikere med event-deltagerne.

-"Mobilen er helt sikkert fremtidens platform, fordi det åbner op for, at man kan fange kunderne efter de er taget hjemmefra, samt under og efter eventet," forklarer Jeppe M. Jensen.

Demo

Her kan du se en demonstration af, hvordan billetlugen.dk ser ud på en iPhone.

Søg på party@magnus, og bestil billet til arrangementet - så kan du se, hvordan det ser ud på mobilen, når man køber billet.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies