Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommende flagskibe kan få chip-problemer

Kommende flagskibe kan få chip-problemer

De populære Snapdragon-processorer ser ud til at have problemer, og det potentielt kan få store konsekvenser

Der er mange gode ting ved Snapdragon 810, men der kan være problemer med produktionen
Der er mange gode ting ved Snapdragon 810, men der kan være problemer med produktionen

Qualcomm er en af verdens mest populære chip-producenter i kraft af deres Snapdragon SoC'er, der er at finde i størstedelen af de store Android-flagskibe. Snapdragon 810-chippen vil også være i hjertet af mange af de kommende flagskibe, men Qualcomm er løbet ind i problemer med chippen.

Business Korea mener at vide, at Snapdragon 810-chippen har problemer med overophedning, og ydeevnen bliver også sænket på grund af problemer med RAM-controlleren.

Læs også: Qualcomm klar med endnu hurtigere LTE

Disse problemer skal selvsagt løses, inden chippen er klar til at blive masseproduceret og dermed kan nå de tiltænkte smartphones.

Blandt modtagerne af Snapdragon 810 menes blandt andre Samsung Galaxy S6, LG G4 og Sony Xperia Z4 at være - de kan altså alle komme til at lide under en forsinkelse i processen hos Qualcomm.

Læs også: Qualcomm laver hardware dræberknap

Alle de 3 smartphones ventes at blive annonceret først på året næste år, måske omkring MWC som holdes i starten af marts, og kan Qualcomm ikke levere nok chips, så kan lanceringen blive forsinket.

Samsung har dog flere muligheder end de andre producenter, da de har en hjemmebygget chip, der kan matche Snapdragon 810 i ydeevne. Det vil dog stadig være en udfordring for Samsung, at Qualcomm har problemer, da der i så fald vil skulle produceres betydeligt flere af Samsungs egne Exynos.chips.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies