Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommende mobil-chipset imponerer

Kommende mobil-chipset imponerer

Næste generations Qualcomm chip får en imponerende hastighedsforøgelse med Snapdragon 810 chipsettet

Qualcomm er en af de førende leverandører af mobilprocessorer, og det er ikke uden grund. Deres Snapdragon serie er blandt de hurtigste på markedet og benyttes derfor i alt fra Samsung Galaxy serien, til Nokia Lumia, LG G og Sony Xperia.

Qualcomms hurtigste model hedder Snapdragon 801, og til efteråret kommer der en ny generation med Snapdragon 805, der lige er et tand hurtigere. I foråret løftede Qualcomm deres tanker om 805s afløser, Snapdragon 810, og nu tyder det på at Qualcomm er så langt i udviklingsstadiet, at de tester 810 chipsettet.

Læs også: Så hurtige bliver efterårets mobiler

Et populært testredskab hedder AnTuTu og der har en kilde spottet Snapdragon 810 chipsettet. Selve testresultaterne er desværre hemmelige, men kilden beskriver resultaterne som "ekstremt imponerende".

Resultaterne blev udført med en cpu-hastighed på 940MHhz, selvom chippen kan komme over 2GHz. Så når chippen imponerer ved lav hastighed tyder det på, at Qualcomms 810'er også vil kan være en strømsparer. Den kan dermed både blæse og have mel i munden.

En af årsagerne til høj hastighed og lavt strømforbrug skal findes i udviklingsteknologien
som Qualcomm bruger på deres fabrikker. I Snapdragon 800, 801 og 805 bliver akitekturen lavet med 28nm, hvor den nye 810er bliver lavet med 20nm som giver samme hastighed ved mindre varmeudvikling. Det gør, at 810eren kan få bedre performance ved at øge hastigheden uden, at smartphonen bliver for varm.

Testenheden har i øvrigt en 6.2" skærm, 1600×2560 opløsning, 4GB of RAM og kører Android 4.4.2.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies