Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommentar: Tal om noget andet end iPhone

Kommentar: Tal om noget andet end iPhone

Hovedpunkter: Har alle en iPhone, gider ingen have den... Telia venter på 3G iPhone, men må ikke fortælle om den endnu. iPhone skal markedsføre Telias 3G-net. Vi gætter også på lanceringsdatoen...

GAB!!! Hvor er jeg træt af at høre om iPhone, og den er ikke engang på markedet endnu - officielt. Alligevel tager jeg chancen, og taler end mere om iPhone - et paradoks :-)

iPhone er, den bedst solgte - ikke eksisterende telefon på markedet nogensinde - derfor havde jeg faktisk håbet, at Danmark blev forbigået. Dem der virkelig VIL have produktet, har nemlig allerede købt - og solgt det igen.

Selvom Apple ved den kommende iPhone 3G lancering igen vil fortælle verden, at nu kommer endnu et produkt, vi ikke kan leve uden, ændrer det ikke på det faktum, at iPhone nu skal sælges til den store brede målgruppe. Sagen er nemlig, at mobilen langt fra er hot eller unik og waaauw-effekten er efterhånden væk.

Varemærker dør, når alle har dem

Stil-produkter har oftest en livscyklus, som er betinget af, hvor udbredt produktet er; Tasker fra Louis Vuitton var hotte, men så fik alle (kopier) og interessen for produktet forsvandt. Burberry halstørklæder var hotte, men udbredelsen har gjort varen uinteressant - hvem vil give kassen for et tørklæde alle har?

De varemærker som holder distancen er dem, som formår at vedholde eksklusivitet over sig - f.eks. B&O hvor forhandlernetværket er begrænset og prisen er høj.

...så tillykke til Telia, som har vundet retten til, at udbrede iPhone og gøre den "hvermands-eje".

Glem alt om salgstal

Salget kan gå to veje - enten sælges produkterne hurtigere, end hylderne kan fyldes, fordi bredden nu skal se 'hvad nu det der iPhone er for noget', eller også - mit bud, sælges det kun i moderate mængder. Hvis førstnævnte scenarie alligevel bliver til virkelighed, vil der så også komme en mængde brugte iPhones til salg indenfor kort tid.

Men jeg kan gætte på, hvad jeg vil, for vi får aldrig svaret på, om iPhone bliver en succes i Danmark. Meldingen vil sandsynligvis være "Vi er rigtig glade for samarbejdet med Apple, og produktet sælger som vi forventede".
 
Er vi heldige at få tal, bliver det for hele Telias markedsområde. Jeg tvivler på, at kommunikationsfolkene vil stå frem og sige "ja, det gik sgu ikke så godt med salget".

Har Telia solgt sjælen?

Da jeg senest mødte Telia Soneras topchef Lars Nyberg, gjorde han det klart, at hvis de fik tilbudt iPhone, kunnne Apple glemme alt om, at få adgang til overskudsdeling i mobiltrafikken. Dette har ellers været Apples foretrukne forretningsmodel.

Nu håber jeg så ikke, sjælen i Telia er solgt, men at der er fundet en anden model. Sagen er, at hvis Telia giver Apple del i mobiltrafikken, for at få ét produkt - hvorfor skulle andre producenter, så undlade at kræve det samme? Med andre ord, ender det i højere priser, og mindre udbredelse af produkter.

3G hos Telia markedsføres med iPhone 3G

Generelt har Telia været yderst mådeholdende med detaljerne om Apple-aftalen.

Naturligvis fordi de ikke må sige, at de vil forhandle 3G iPhone før Apple officielt har lanceret den - og mon ikke, at 3G iPhone kommer i Telias butikker præcis samtidig med, at deres 3G mobilnet åbnes. Så bliver det altså iPhone, som skal deltage i markedsføringen af nettet.

Sikke en sur redaktør...

Nææ nej. Vi er bare forkælede i Danmark; Vi har adgang til alle de nye spændende produkter, og er teknologimæssigt langt fremme. Derfor ligger vi ikke i kø i soveposer, når der kommer nye mobiler. Vi HAR set trykfølsom skærm og gode designs - men vi har også set GPS, fem megapixels kamera, stor hukommelse, god lyd, hurtig netadgang osv. Apple vinder på brugervenlighed - men rolig nu, hvor meget for du give for det?

Tiden giver svar!

Jeg følger naturligvis med i, hvordan Apple klarer sig i Danmark... Her har du fået mine kommentarer. Tiden giver som bekendt alle svar, og måske viser det sig, at jeg tager grueligt fejl - men netop det, gør det jo virkelig interessant, at skrive kommentarer og fremsætte påstande.

Jeg tror forresten salget starter hos Telia, kort efter Apple WWDC den 9. juni eller omkring 29. juni, hvor der er årsdag for salgsstarten på iPhone i USA.

Over and out - god iPhone sommer.

...siger John G med en knap så brugervenlig telefon i hånden, der vil forsøge at tale om noget andet end iPhone :-)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mobilsiden.dk 08-06-2008 14:59:29

Det er dejligt med reaktioner på det man skriver - også selvom I ikke er enige.

Det er korrekt at jeg ikke har undersøgt slagstal på f.eks. Burberry - men det er så sådan heller ikke vigtigt. Det jeg forsøger at forklare er, at når "first movers" som altid vil være først med alting har købt, og et produkt dernæst bliver "alle mands eje" falder værdien af varemærket i "first movers" øjne. Med markedsværdien styres sandsynligvis.

Hvem gider betale 1600 for et halstørklæde hvis alle i gadebilledet har det samme (eler en kopi)? Man køber jo ikke et halstørklæde til 1600 kroner, for kun at holde varmen - men for at blive set.

Så min pointe er, Wov-effekten forsvinder fra iPhone når alle har den...

0 0
RAFE 29-05-2008 20:34:31

...argumentere for, hvorfor iPhone er fantastisk. Det eneste jeg bare kan sige er, at jeg kan konstatere, at jeg har den endnu.

Jeg er en af dem som ikke kan holde ud at have en telefon i mere end 3 mdr. Nu har jeg haft den i snart 5 mdr., og jeg har ingen planer om at skifte den ud.

Jeg har lige hjulpet min kæreste med at købe en Nokia N82. En af de bedste telefoner på markedet. Efter at have leget med den i 10 minutter konstaterede jeg, at jeg ikke skulle udskifte min iPhone til sådan en i hvert fald.

Så til alle jer haters: Hvad skulle vare en værdig afløser til en iPhone?

0 0
Dan Villiom Podlaski Christiansen 28-05-2008 15:56:47

Artiklen argumenterer sådan set udemærket for sin sag, men efter min mening overses et vigtigt datapunkt, og et andet undervurderes betydeligt.

Artiklen forbigår fuldstændig iPod, som dominerer markedet for MP3-afspillere. Det har den efterhånden gjort længe og så massivt at modelune og marketing synes for simpelt og flygtigt til at forklare det. Selv om det sandsynligvis er en del af forklaringen, må der ligge noget dybere.

Det leder mig til det andet punkt: artiklen undervurderer betydningen af brugbarhed og design. Brugbarhed er afgørende for alt vi omgiver os med, og det følger af at hvis ikke et produkt er brugbart, er det - logisk nok - ubrugeligt, og dermed uden egentlig nytteværdi. Derfor er det ikke bare nok at sammenligne egenskaber, men kvaliteten, design og nytteværdi må også indgå i betragtningen. Eksempelvis er et 5 megapixel kamera ikke nødvendigvis bedre end 2 megapixel hvis det ene har elendig optik og det andet betydeligt bedre. Tilsvarende med trykfølsomhed, mail, web, osv.; hvis de er af dårlig kvalitet, eller besværlige at bruge.

Undersøgelser har indikeret at kundetilfredsheden med Apples produkter er bedre end for konkurrenterne. Deres svar har været at efterligne Apples produkter, men med begrænset succes. Jeg mener ikke at Apples telefon som en selvfølge vil opnå samme dominans som deres musikafspiller, eller at nogen af dem er optimale for alle mennesker. Hvad jeg mener er at de tydeligvis kan eller gør noget som konkurrenterne ikke kan eller vil, og at dette gør at deres telefon ikke bør afskrives uden videre. For hvad er det egentlig de gør?

0 0
Rasmus Norgaard 28-05-2008 15:24:02

"Dem der virkelig VIL have produktet, har nemlig allerede købt - og solgt det igen."

Jeg har ikke solgt min! - og har aldrig vœret mere glad for nogen telefon.

Lidt fact tjek, kunne også vœre på plads:
"Tasker fra Louis Vuitton var hotte, men så fik alle (kopier) og interessen for produktet forsvandt."

NEJ...

Ifølge http://www.epn.dk d. 12.05.08
http://epn.dk/industri/mode_livsstil/article1339629.ece
"Louis Vuitton
...Vuittons vækst er ustoppelig. I årets første kvartal steg salget med 7,1 pct. til 11,1 mia. kr.

Brandets værdi. 124,1 mia. kr. "

Så folk køber Louis Vuitton som aldrig før og det samme gœlder forresten ipods der trods mere en 100 millioner solgte også fortsat ser vœkst:

http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Ipod_sales_2008_Q1.svg

Og sidst men ikke mindst:
"Nu håber jeg så ikke, sjælen i Telia er solgt, men at der er fundet en anden model."

Helt er œrligt hvad betyder det for dig som kunde, hvilken forretnings model Apple eller nogen anden mobil producent henter hjem - og jeg kan slet ikke se hvad det har med sjœlen i Telia at gøre???

Jeg vil dog gi dig ret i en ting - jeg har også hørt nok om iPhone :-)

0 0
A´G 29-05-2008 18:38:42

Jeg synes også det er en lidt tynd artikel du skriver John.

Alt det der spå dommeri om dit og dat er for langt ude. Sammenligningen med Louis Vuitton tasker er helt godnat, folk køber dem stadig og det er lige så hot et varermærke som det var for 5-10 år siden. -Hvor har du dine facts fra?

Utallige af mærkevarer er stadig på toppen, og deres brands er ikke "døde".

Det er helt okay at have en mening eller visioner om produkter, men det skal være sagligt.

0 0

Om brug af cookies