Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommer Nokia N9 overhovedet?

Kommer Nokia N9 overhovedet?

Usikkert om Nokia N9 i det hele taget vil blive lanceret

Nokia N9 (Foto: Mobilsiden.dk)
Nokia N9 (Foto: Mobilsiden.dk)

Det er usikkert om Nokias første og eneste smartphone med MeeGo styresystemet i det hele tager kommer på markedet. Det var ellers forventet, at Nokia N9 ville blive lanceret i slutningen af september, men nye rygter tyder på, at telefonen slet ikke komme på markedet som planlagt. Det skriver Engadget 

Engadet har, efter en e-mail korrespondance med den finske mobilproducent, fundet frem til, at Nokia N9 måske slet ikke bliver lanceret i USA. I e-mailen fra Nokia står der blandt andet (frit oversat fra engelsk):

- ”Efter en meget positiv modtagelse af Nokia N9, bliver produktet nu lanceret i en række lande kloden rundt. På nuværende tidspunkt vil produktet ikke blive lanceret i USA. Nokia kigger nøje på hvert marked og vurderer om produktet skal lanceres, og hvert land afgør selv hvilke produkter, der lanceres.”

Set i lyset af at USA har et kæmpe marked for smartphones, så kan man næsten ikke tolke ovenstående udmelding positivt. Hvis amerikanerne ikke skal have mulighed for at købe N9, hvem skal så?

Læs også:
- Kom tæt på Nokia N9
- Nokia N9 - sådan er den
- Detaljerne om Nokia N9
- Nokia N9 kommer hos Telia og 3 

Kommentar

x

Opret bruger
Kim 22-08-2011 14:32:07

Har lige fået mail fra 3, der mener at kunne leverer N9 i slutningen af September..! :D

Samlet pris ved max abb 5.542,00 kr. over de 6 mdr

0 0
Thomas 22-08-2011 15:19:47

Så mangler vi kun at se hvilken pris telia disker op med.. Vil nødig have en fra 3 med 3 logo og brandet software...

0 0
Tommy 22-08-2011 15:08:22

har fået samme mail. Det er 64gb og kun i sort. Jeg venter, for sorte telefoner har jeg nok af - jeg skal have den i blå - gb størrelse er ligegyldig

0 0
Benjamin Jensen 10-08-2011 22:24:15

Jeg synes det mest morsomme er, at Nokias produktchef render rundt med en iPhone :D

Det er da god værkstedshumor - og en fortælling om Nokias problemer :D

0 0
Tommy 10-08-2011 23:20:41

Det fortæller da ingenting. Apple har da også RIM, Nokia og Samsung produkter blandt deres medarbejdere - det giver da sig selv.

Hvis man ikke bare en gang i mellem kigger hinanden over skulderen bliver man i sin egen lille osteklokke og det vinder man ikke markedsandele af(det kan Apple om nogen skrive under på). Apple har i de sidste få år gjort sig gældende, men de første 20år de eksisterede var de jo bare klassens kiksede dreng(i pc-verdenen). De var unikke, men på den negative måde, nu er de blevet mainstream, men stadig med kant og det er flot. Med (Meego og) Windows Phone tror jeg Nokia kan vinde nogle af deres tabte markedsandele tilbage, fordi de to styresystemer er konkurrencedygtige (det var symbian i ringe grad selvom det er blevet bedre) og samtidig er de unikke. Jeg tror Nokia gjorde rigtigt i ikke at gå til Android selvom der nok skal være både Nokia fans og Android fans der har en anden mening.

0 0
Benjamin Jensen 13-08-2011 00:28:10

Det er jo ikke hvilken som helst medarbejder. Det er en produktchef, som ikke bruger en Nokia. Det er da en falliterklæring om nogen.

Een ting er at lure hvad andre gør, men jeg kunne lige forestille mig Steve Jobs med en Samsung Galaxy Tab - så ville jeg fandme også grine!

0 0
Kim 18-08-2011 11:23:11

Nu er der jo heller ikke noget der tyder på, at Niels kun har en telefon. Faktisk ved vi, ud fra hvad han skriver, at han har mindst to. En Iphone og en N9.
Og nej, det er da på ingen måde underligt, at man vurderer konkurrenternes produkter. Slet ikke som produktchef!
Ville du finde det lige så morsomt, at se Gordon Ramsey spise på The Fat Duck? Jeg ville finde det helt naturligt. Man kan vælge at kalde det, at lave lektier.

Mht til MeeGo, så går der allerede rygter om et nyt Nokia device, dog umiddelbart først til 2014.

Og jeg har KLART også N9 øverst på ønskelisten! Eller... faktisk N950, men den må jeg jo ikke få...
Anna har officiel release i dag. Belle er leaked og kan komme snart - men lige meget om min N8 ender som et rumskib, så må jeg ha en N9! ;)

0 0
Thomas 18-08-2011 12:51:18

Lige mine ord Kim

0 0
Katron 15-08-2011 11:01:11

Sikke noget vås at skrive.

Hvad får dig til at tro at Steve Jobs ikke ofte roder med en samsung galaxy tab??

Selvfølgelig gør han det. Hvis ikke så er det kun et spørgsmål om tid, så render apple ind i nokia syndromet. Bliver du arrogant, og tror at du ikke behøver holde øje med konkurrenterne, så er det som sagt kun et spørgsmål om tid, så halter du bagefter.

Steven Elop var sågar skuffet over, at ingen i nokias udviklingsafdeling havde andre mobiler end nokia devices. Hvordan i himlens navn skal man kunne lave et produkt der kan hamle op med konkurrencen, hvis du ikke ved hvordan konkurrenterne er??

Ontopic:
Misvisende overskrift til artiklen.


Jeg kan godt følge nokia, hvis N9 ikke kommer i USA. Nokia og så mange andre europæiske producenter, har jo gang på gang måtte sande, at det nærmest er umuligt at lancere noget som helst på det Amerikanske marked, som ikke på den ene eller anden måde har Amerikanske rødder.
Jeg ved ikke hvor bevidste amerikanerne er omkring MeeGo, og det faktum at Intel har været med i udviklingen. I deres øjne tror jeg blot at MeeGo er anset som værende lig med nokia.
Og helt ærligt. Det er kun et spørgsmål om tid, så er det amerikanske marked for smartphones, kun en lille dråbe. Når der for alvor kommer gang i det asiatiske marked, så bliver USA mindre væsentligt for mobilproducenterne.
Da Nokia allerede har rigtigt godt fat i det marked, tror jeg det er vigtigt for dem, at ligge alle kræfter der, specielt med N9'eren.
Derudover tror jeg at aftalem mellem Nokia og MS, indeholder en faktor der hedder sig noget med, at nokia ikke må udkonkurrere WP7 på deres eget hjemmemarked. Interessen for N9 tror jeg lagde låg på en lancering på US markedet.

At N9 som enlig svale ikke kan gøre en forskel, er direkte en løgn. Hvis ellers den virker så innovativ som kritikerne siger, ja så bare kig på apples Iphone. En enlig svale kan gøre en forskel. Ikke verdens største forskel, for så mange mobiler sælger de jo trods alt ikke på verdensmarkedet, med alle mobil modeller inkluderet, men alligevel en forskel, der har gjort Iphone til verdens PT besdst sælgende smartphone.

Om Nokia N9 bliver en enlig svale, bliver sikkert afgjort en 5-6 måneder efter lanceringen. Hvis den sælger så godt, at udviklingsomkostningerne holdes hjemme med profit, så lur mig om ikke vi ser flere MeeGo produkter i fremtiden. Jeg tror ikke at en virksomhed som nokia, er 100% indstillet på, at være afhængig af udefrakommende software. Mon ikke de vil holde MeeGo bag forklædet som backup, hvis altså N9'eren kommer til at sælge godt. Så ved de at potentialet er der, og det smider man forhåbentligt ikke bare ud. Hvis nu WP7 flopper, så har de jo ingenting.

For mit eget vedkommende, står N9 øverst på ønskelisten, men, Symbian Anna updaten til min snart 10 mdr gamle N8, kan få mig til at beholde den. Jeg er glad for min N8, og hvis Anna updaten løfter hastigheden tilpas, og ændrer funktionen af symbian 3 tilpas meget, så er det jo næsten som at få en ny mobil, hvorimod hvis Anna updaten blot er et facelift af ikoner, så må N8'eren lade livet grundet sin alder.

0 0
Henrik 22-08-2011 18:26:07

Godt sagt, Katron, og meget enig i dine betragtninger.

Anna updaten er iøvrigt ude nu over OTA. Updatede selv her for et par dage siden. Anna virker skide godt, det er mere end et facelift. UIen er blevet mere smooth og lækker, font-systemet har også fået et løft, Qt apps kører hurtigere, apps starter hurtigere op, mail-klient UIen er markant forbedret og hurtigere. Browseren er som forventet laaaangt bedre. Jeg er holdt helt op med at bruge Opera nu.

0 0
Katron 29-08-2011 13:51:40

Fik også selv updatet til Anna. Som du skriver var det ikke blot krom og alufælge.

Det har godt nok givet N8 et gevaldigt løft, næsten hele vejen rundt.

Har dog i mellemtiden alligevel bestilt en N9. Jeg må bare have den. Hvis den ikke virker, så må jeg jo bare gå og vifte med den, og så beholde N8'eren i lommen til opkald og sms... :)

0 0
11-08-2011 07:48:20

Jeg tror ikke på af den simple årsag at det kun kommer på en model. I bund og grund ser jeg N9 som overflødigt. Hvis n9 samtidigt viser sig at være en rigtig god mobil på grund af meego, så vil jeg kalde det for en tragedie eftersom n9 ikke ser ud til at få en efterfølger.

0 0
Tommy 11-08-2011 10:46:21

Jeg ved ikke hvad det er du ikke tror på, men jeg tror Nokia gjorde rigtigt i at udvikle N9 som en showoff model der viser hvor innovative Nokia kan være. Efter min mening så jeg meget gerne Meego kører parallelt med WP og selvom det er eneste model kunne jeg godt være fristet til at købe en N9.
N9 er vigtig at få vist til det amerikanske marked for de kender udemærket Nokia, men kun for dumbphones og så er det svært at voerbevise USA kunderne om at Nokia kan finde ud af at håndtere WP. Men hvis de ved Nokia kan lave et device som N9 så kan de også håndtere WP.
I europa er det ene helt anden problemstilling, for mange kender Nokia og ved at de kan lave rigtig fed hardware til Smartphones, men satsningen på symbian har stået på for længe (sådan cirka siden N97)og først nu hvor Belle kommer og måske til dels Anna, først der bliver fx N8 sammenlignlig med konkurrenterne. Det er 5års stilstand og det sætter sit præg. Så for en del eu-teenagere har Nokia samme status som i USA fordi de ikke kender til den innovation som Nokia kan, men hvor Apple har overtaget det image (trods deres få opfindelser - det burde være et vink med en vognstang til Nokia om hvad marketing kan gøre).

0 0
11-08-2011 12:30:52

Nu må vi jo vente at se hvor god N9 bliver, men for et selskab som generelt kun kommer dårlige nyheder, så tvivler jeg på at en enlig svale som n9 gør en forskel. Derimod bliver den eller de første WP7 altafgørende.

0 0
Henrik 10-08-2011 17:28:15

USA's mobilmarked har altid været markant anderledes end resten af verdenen. For det meste på den ekstrem dårlige måde. At USA "pludselig" ses som et foregangland på området er en kæmpe stor joke.

USA har altid været styret af operatørerne, og er det stadigvæk, hvilket giver et meget stift marked, hvor der ikke er plads til ret mange konkurrenter, og der er SLET ikke plads til UNLOCKED telefoner. Det er også forklaring på, hvorfor aldrig har haft success i USA. Det har faktisk absolute INGENTING at gøre med hvilket OS der er blevet brugt. Det har altid været sådan, selv langt inden både iPhone og Android.

USA er bare et lortemarked, og foregangsland er det altså ikke indenfor mobil, og bliver det heller aldrig, sålænge operatørerne styrer showet. Sjovt/ironisk nok, er dette også den eneste grund til at WP faktisk har en chance i USA.

0 0
Uncle Bob 10-08-2011 16:35:06

Sprogbruget i artiklen er tilsyneladende valgt for at efterlade det indtryk, at det er tvivlsomt om N9 bliver lanceret på noget marked, nogen steder.

Når vendinger som "Usikkert om Nokia N9 i det hele taget vil blive lanceret" og "Kommer Nokia N9 overhovedet?" bliver brugt, kan det kun opfattes som at der menes det globale marked, og ikke et specifict område- eller landemarked.

Hvordan man kan komme til den konklusion, ud fra den email ekstrakt der henvises til, er lidt af en gåde, da den siger det stik modsatte.

Kort sagt, et besynderligt forsøg på at gøre en fjer til fem høns.

0 0
Kim 18-08-2011 13:35:45

Det er faktisk ikke så underligt. Inderene er f.eks. i oprør over at de ikke får N9 foreløbigt, og den kommer heller ikke officielt på markedet i hverken GB eller Tyskland. Når USA også bliver taget ud af ligningen, så er der dælme ikke særligt mange store markeder tilbage. Kina og Rusland er vist det.

Du kan se her hvor den kommer - bemærk, Danmark er faktisk ikke på listen...
http://europe.nokia.com/find-products/devices/nokia-n9/check-availability

Men Nokias kommunikation omkring N9 er ekstremt dårlig. Man kan forestille sig et Elop aldrig havde forventet den ret massive interesse for et produkt han havde aflivet, før det er kommet i søen. Især med henblik på hvordan han på få uger fik brændt Symbian platformen ned.

Så han kæmper en brav kamp for at sikre at N9 ikke bliver en kommerciel succes, der kan tage glansen af hans WP7 projekt.
Han "uuuuups var der nogen der optog da jeg viste min WP7 device frem, blot et par dage efter præsentationen af N9?"-stunt, er et rigtigt godt eksempel.

Men igen man kan jo ikke fortænke ham, for virker hans plan, bliver han den nye Massias. Efter at have revet selskabet fuldstændigt ned og fra hinanden, kan han måske få det op igen med WP7 - og sige "I told you so" i en selvopfyldende profeti.

0 0
Henrik 18-08-2011 15:22:21

Stephen Elop er et gigantisk pjok, det er forklaringen.

0 0
Niels Kjelstrup 10-08-2011 15:34:17

Kære mobilsiden og mobilsidens læsere.

Selvfølgelig kommer Nokia N9. Telia og 3 får den i første omgang i 64GB versionen :-) Vi skal nok holde jer orienteret om salgsstart, den er lige rundt om hjørnet.

Jeg kan i øvrigt fortælle at det er den fedeste og mest intutive smartphone jeg nogensinde har haft. Alt hvad jeg efterfølgende har haft i hænderne forsøger jeg at swipe på. Min iPhones brugerinterface ligner noget fra 2007 ;-)

De bedste hilsner

Niels Kjelstrup
Produktchef - Nokia
Twitter: @kjelstrup

0 0
11-08-2011 07:40:41

@Niels hvis du læser herinde jævntligt så ved jeg ikke er den største Nokia fan, især pga. Symbian.

Maemo har fået ros, men er kun kommet på en enkelt model. Meego ser meget interessant ud, men kommer kun på en model. Spurgt lige ud hvorfor bruger i så meget tid på at dyrke jeres fiasko symbian frem for det der kunne være blevet succeser? Tilsvarende hvorfor satser i på WP7 frem for meego? Kort fortalt som forbruger, så synes jeg ikke specielt meget af det i gør giver mening.

0 0
Kim 18-08-2011 11:28:43

Jeg forstår udemærket dit spørgsmål, og selv om vi både er enige og uenige, så tror jeg - med al mulig respekt - at svarene på dine spørgsmål ligger uden for Niels' virkeområde.
De beslutninger bliver taget et helt andet sted, og selvom det også er mig en gåde at Elop gør alt hvad han kan for at undsige MeeGos potentiale (efter at han har brændt Symbian platformen ned), så må det jo være for WP7's skyld.

Og som nævnt i tråden, så ligger WP7 rigtigt lunt i svinget i f.eks. Tyskland - hvorfor at N9 ikke bliver lanceret foreløbigt der.

0 0
Thomas 18-08-2011 12:53:50

Hvor har du de tyske salgstal fra, mig bekendt er der ikke solgt mere end 3 millioner WP7 telefoner på verdensplan..

0 0
Kim 18-08-2011 13:12:28

Men det betyder jo ikke nødvendigvis at der er solgt mere end 3 mill - jeg aner ikke hvor mange tyskere der køber ny tlf i kvartalet.

0 0
Kim 18-08-2011 13:07:41

"It so happens that Germany, too, is, relatively speaking, a supporter of the Windows Phone platform: figures from the latest research from Kantar Worldpanel Comtech found that Germany had one of the highest adoption rates so far for the platform in Europe: it picked up 7.1 percent of all new phone sales in the last quarter."

http://finance.yahoo.com/news/Nokia-N9-Germany-India-Also-paidcontent-858204833.html?x=0&.v=1

:)

0 0
Kalle 10-08-2011 16:22:32

Hey Niels..
Det glæder mig til for det ser ud til at blive en spændene smart phone og måske et frisk pust som jeg tror mange hånden på hjertet glæde sig til og savner...... for jeg er sikker på Meego kunne være Nokia's redning fordi i vil kunne få friere hænder med hensyn til DEV... Og fordi det både ligner noget man har set før og så alligevel ikke...Og til sidst fordi der ikke er et økonomisk incitament ( som med Windows er ganske enkelt for store og i for lidt indflydelse) for det både ligner noget man har set før og så alligevel ikke...
Venligst Kalle

0 0
Kalle 10-08-2011 13:56:23

Nokia har været det stærkeste Brand som "mobil" telefon næsten forever :-) en andel på 43% world wide..... indtil Marts 2007 der skete der noget ganske særligt og ja resten er histore..... Og som jeg ser har de et luksus problem som koster dem rigtig meget og allerede gør det....Hos Nokia rygtes det ene og det andet, men ak de bruger måske alt for meget krudt på alle de heste de spiller på ....... hele 3 styresystemer......... til deres smartphones deri luksus problemet og alt imens de ikke kan beslutte sig for hvad de vil satse 112% på er de ved godt og grundtigt at blive kørt over af de andre mobil/smartphone producenter
begrav dem der udfordrer udviklerne mindst og som ikke er lønsomme, længere er den ikke ........
Mig personsonligt er Mego det mst inovative og var det kommet i Marts 2007 ja man kan jo kun gætte ..... men så havde verden ikke kun bestået af Æbler og Androider :-)

Bare lidt tanker Kalle

0 0
10-08-2011 10:04:42

til johnny k. olesen
hvordan kommer du frem til at N9 ikke kommer på marked i danmark på baggrund af den artikel du henviser til??
det er åbenbart at nokia vurderer lande en af gangen og derefter vælge hvor de vil sælge n9

at telefon skulle komme i danmark er ifølge det jeg har fået oplyst ved telia og 3 100 procent sikkert.

jeg vil følge op på din artikel med et opkald til nokia danmark senere i dag. da du åbenbart ikke mente at det var noget du fandt relevant i forbindelse med din artikel.. jeg syntes nu det havde passende med en kommentar fra Nokia om ikke andet så ingen kommentar!!

n9 er sat til salg i uk, selvom den officialt ikke kommer.
http://www.mobilefun.co.uk/sim-free-nokia-n9-16gb-black-p30882.htm

nokia i sverige kører land og rige rundt med tour bus og søger test personer til n9 til september

http://nyheter.nokia.se/nyheter/vill-du-ocksa-bli-forst-med-att-testa-nya-nokia-n9/#disqus_thread

nokia n9 kommer!!!!

0 0
Johnny K. Olesen 10-08-2011 10:13:00

@odensedrengen: Hvor I artiklen står der præcist, at Nokia N9 ikke kommer til Danmark?

0 0
10-08-2011 14:54:49

det skriver du i første del af artiklen der slutter med ”det skriver endgadet”.. Og da i jo er mobilsiden. Dk så regner jeg da med det er i danmark.. Derudover sætter du tre steder i artiklen store spørgstegn på grund af det du i svar til andre kalder rygter.. Stop nu nokia n9 kommer og i burde hold jer fra at fremkomme med den slags vrøvl.... Dog kunne dette være undgået med en anden overskrift samt i første afsnit i artiklen af skrive at endgadets artikel var fra det engelske marked..hvilket jeg først kunne læse ved at gå ind på deres site. dansk nyheder og mindre rygter der igen og igen ikke holder vand.. Se bare fra i morges samsung og 10,1 så må den ikke sælges i den første artikel og senere på dagen må den så alligevel. Det krævede jo ikk nogle stor indsats at havde spurgt samsung.. Det efterlader lidt et dårligt indtryk hos mig....

0 0
Johnny K. Olesen 10-08-2011 15:23:38

Jamen, så er vi jo enige om, at vi ikke skriver noget om Danmark specifikt :-)

Der står tydeligt i første del af artiklen, at der er tale om rygter, og vi henviser til kilden Engadget både med navn og link til artiklen.

Der står også tydelig i artiklen, at der er tale om det amerikanske marked (USA).

Danmark er ikke noget stor marked, og derfor er vi meget afhængig at hvad der sker i udlandet. Når en mobiltelefon kommer på markedet i Tyskland eller Italien, så er der gode chancer for at modeller også finder vej til Danmark. Med det i mente, så er udenlandske rygter og nyheder yderst relevant for det danske marked. Vi lever ikke i en osteklokke i Danmark, og er derfor også nød til at forholde os til omverdenen - derfor skriver vi også artikler om hvad der sker i andre lande, da det kan være relevant for danske forbrugere.

Overskriften på artiklen skal ses i forbindelse med artiklens afrunding:

"Set i lyset af at USA har et kæmpe marked for smartphones, så kan man næsten ikke tolke ovenstående udmelding positivt. Hvis amerikanerne ikke skal have mulighed for at købe N9, hvem skal så?"


Når telefonen ikke bliver lanceret på verdens største smartphone marked, hvorfor så lancere den på andre markeder? Hvis telefonen ikke er godt nok til amerikanerne, hvorfor så sælge den til andre?

0 0
Cebastian 11-08-2011 04:55:07

Det er flot du skal forklare det i kommentarene :) Det er rigtig fint, at det står nogenlunde i artiklen, men det ændrer ikke på at overskriften er misledene. Det nytter jo ikke meget, at i ringer nyheder hertil, som ikke har relevans til jeres læsere, og hvis i gerne vil tale om noget som sker i USA, så måske også lige gør det klart i overskriften? :)

0 0
lars 10-08-2011 10:37:47

I forhold til at du skriver i artiklen,

Set i lyset af at USA har et kæmpe marked for smartphones, så kan man næsten ikke tolke ovenstående udmelding positivt. Hvis amerikanerne ikke skal have mulighed for at købe N9, hvem skal så?

Kunne man sagtens foranlediges til at tro, du så også mener Danmark ?

0 0
Johnny K. Olesen 10-08-2011 11:48:33

Sådan kan det godt tolkes - men vi skriver ikke noget om at modellen IKKE bliver lanceret i Danmark. Det er stadigvæk rygter.

0 0
lars 10-08-2011 10:33:46

I forhold til overskriften, burde der USA være en del af den. Da den her artikel omtaler at Nokia ikke lancerer N9 der..

0 0
blackknightdk 10-08-2011 10:04:39

Har du nogensinde prøvet windows 7 mobiler, det er en rigtig positiv oplevelse og som mange andre skifter vi glædeligt vores iphone 4 eller android med det styre system når det bliver lanceret i DK meget snart.
ALT køre flydende og super nytænkning

0 0
NK 11-08-2011 11:22:52

Har lige lige selv skiftet min N8 ud med Samsung Omnia 7 windows phone. Og jeg må sige at jeg ikke før har prøvet nogen mobil der kører så flydende. Jeg har både haft adroid og symbian telefoner, men WP7 er utroligt simpelt bygget op. Det er virkeligt nemt at navigere rundt i telefonen, selv om den på nuværende tidspunkt kun er på engelsk. Når først mango opdateringen kommer og telefonen bliver "dansk", vil jeg anbefale at folk kaster et blik på de kommende wp modeller. Tror Nokia har valgt rigtigt ved at satse på windows phone, selvom jeg var skeptisk i starten. Nokia har ellers altid har været nyskabende på mobilområdet.

0 0
Peter 11-08-2011 07:31:38

Det har jeg, hold op noget lort.
Man bliver så træt af bruge fladen. det ligger en poppet udgave af powerpoint.

0 0
Thomas 10-08-2011 12:19:58

Jeg får det spørgsmål hvergang jeg siger at jeg ikke je3g ikke mener WP7 er en vinder. Ja jeg har prøvet og ja det virker ok, men er for mig bare ikke godt nok.. Kommer WP 7 overhovedet til DK?

0 0
Thomas 11-08-2011 11:07:10

Nu tænker jeg udelukkende på Nokia

0 0
Alfix 10-08-2011 17:01:53

He.... Desuden har WP7 opnaaet en markeds andel paa 7% i Tyskland, og det er da paa ingen maader ringe. Naar alle sprog og markeds aabning kommer med Mango, kommer vi for alvor til at se en bredere WP7 verden. Og dem der har proevet det, ved godt hvad der er at vente paa. :)

0 0
Troels 10-08-2011 14:41:43

@Thomas du skriver "Kommer WP 7 overhovedet til DK?".
Øh, WP7 er altså tilstede på det danske marked(fx. HTC Trophy, HTC Mozart og LG's Optimus 7 , der kan opgraderes til Mango, hvis man vil).

0 0
Thomas 10-08-2011 09:44:09

Det er ene og alene for at holde kunstigt liv i WP, som allerede er fejlet i resten af verden. WP7 har en lille chance i USA, men ikke hvis N9 kommer ud før deres WP7 telefon. Nokias aftale med MS giver nu tilbage slag, det ser nu sidder de sikkert og er bundet på arme og ben af MS pga. den kontrakt de har indgået.

0 0
x
Om brug af cookies