Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Kommunikation via internettet: Live-billeder skal der til

Kommunikation via internettet: Live-billeder skal der til

Et billede siger mere end 1.000 ord. På dagens pressemøde demonstrerede Logitech, hvordan man, med et web-kamera koblet til computeren, kan se børnene i realtid, når man eksempelvis ringer hjem fra forretningsrejsen.

På dagens pressemøde demonstrerede Logitech, hvordan man med fordel kan tilføje et web-kamera til sin Skype-forbindelse og dermed se de mennesker, man taler med, i realtid.
På dagens pressemøde demonstrerede Logitech, hvordan man med fordel kan tilføje et web-kamera til sin Skype-forbindelse og dermed se de mennesker, man taler med, i realtid.

Vi lever i en globaliseret tidsalder, hvor mange mennesker rejser en del i forbindelse med deres arbejde. Det kan rent følelsesmæssigt være omkostningsfuldt for mange mennesker. Når man sidder træt og udkørt på hotelværelset sent om aftenen og ringer hjem til familien, ville det være rart at kunne se dem, så man ved, de har det godt.

Selvfølgelig kan man ofte høre på folk, man kender, hvordan de har det, men der er alligevel en vis sandhed i, at et billede siger mere end 1000 ord.

I dag ringer mange mennesker over internettet – blandt andet via Skype – ganske enkelt fordi det er nemt og tilmed gratis, hvis dem, man taler med, også har Skype. På dagens pressemøde demonstrerede Logitech, hvordan man med fordel kan tilføje et web-kamera til sin Skype-forbindelse og dermed se de mennesker, man taler med, i realtid.

Med et web-kamera installeret på den bærbare ringede vi fra pressemødet på Holmen til en datter af en af de tilstedeværende. Pigen havde lige været til dansekonkurrence i weekenden, og web-kameraet gav os mulighed for at se hende danse et udsnit af den serie, hun havde optrådt med på showet. Man kunne lige forestille sig, hvor dejligt det måtte være for en forælder på forretningsrejse at kunne se ens datter danse i forhold til kun at kunne høre hende tale om det.

I arbejdsmæssige sammenhænge kan det også være fordelagtigt at have installeret et web-kamera på sin computer. Når man taler med chefen eller kollegerne, kan det være en fordel at kunne vise, hvad man taler om: Det kunne være et nyt produkt eller lignende.

Nem og hurtig installation

Pressemødets overordnede tema var, hvor nemt det kan være at installere ny software og hardware. Logitech viste os, hvor nemt det var at installere et af producentens web-kameraer på sin computer.

Først placerer man den software CD, som følger med til kameraet, i computerens CD drev. Softwaren læses automatisk ind i computeren – man skal blot følge instruktionerne på skærmen og trykke videre et par gange, når du bliver bedt om det.

Når softwaren er installeret, skal computeren genstartes. Nogle computere gør det selv – på andre skal man selv gøre det.

Kameraets USB stik sættes nu i, og der kommer en menu frem på skærmen – en såkaldt Camera Connection Wisard, som hjælper en med opsætning af selve kameraet. For eksempel kan man vælge, om lyden skal komme fra headset eller mikrofon, hvordan lydniveauet skal være og lignende.

Mange kvaliteter og priser

De fleste kender nok bedst Logitech for tastatur og muse, men indenfor de sidste to år har producenten også specialiseret sig i web-kameraer.

Web-kameraerne kan fås i mange prisklasser og kvaliteter – lige fra 249 kroner for de billigste til 1499 for de dyreste med de bedste opløsninger. Hvilket kamera man skal vælge afhænger af, hvilke behov man har.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies